Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. O’Neill: England idag. Brev fra London. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
krav om at vende tilbake til de traditionelle regjeringsformer,
Og efter Bonar Law kom Baldwin.
Der er ingen fornuftig grund til at tvile paa at den nu
værende regjerings utenrikspolitik har en større tilslutning
i landet end noget andet tænkelig alternativ. Den appellerer
til folket som en engelsk (og ikke fransk eller tysk) politik
og som en nogenlunde retfærdig og gjennemførlig politik.
Vae vicfis har i de sidste hundrede aar aldrig hat nogen
god klang i England. Der er naturligvis slagsbrødre her som
overalt i verden, men ingen vil falde paa at paastaa at dette
er noget populært kjetteri i England. Der var en av de
største engelske kritikere som engang talte om «the common
snare of impartiality in this country». Denne balanse, denne
redelighet og retfærdighet er mere karakteristisk for kjernen
av England end nogen anden egenskap. Men det kan jo
ikke negtes at denne egenskap ofte kan være yderst usmake
lig for ens venner; ingen er mindre velkommen end den
som likeoverfor sin vens klager svarer med ufortrødent at
paapeke den anden side av spørsmaalet. Men det britiske rike
vilde ikke eksistere, hvis denne egenskap hadde forlatt England.
| Disse bemerkninger kan hjælpe til en rigtig opfatning av
Lord Curzons note til Frankrike og Belgien den 11te august.
Bortset fra tonen, som neppe mange av dem der nøie har
fulgt den diplomatiske korrespondanse mellem England og
Frankrike i de sidste maaneder, vil anse for überettiget,
saa gaar noten ut paa at finde en løsning av erstatnings
problemet, som er gjennemførlig og rimelig mot alle parter.
Det er übillig at England alene skal synke under skatte
byrden for at betale sin giæld. Det er urimelig at to allierte
skal gjennemføre en politik som ifølge de fleste upartiske
dommere kun bidrager til at utskyte den dag Tyskland kan
begynde at betale noget. Det er umulig at vente av en
debitor at han skal forsøke at betale mere end han, i over
ensstemmelse med de samme upartiske dommere, mener at
være istand til, eller betale saa meget, at folket, hvis
arbeide maa til for at opfylde kravene, ganske mangler em
hver normal opmuntring. ’
Og likevel er det intet paradoks at paastaa at sympatien
for Frankrike endnu er næsten like ulmindelig.
R &+
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
