Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. O’Neill: England idag. Brev fra London. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men la os komme tilbake til koalitionsregjeringen. Eng
lands praktiske visdom har hittil styret klar av klassekam
pens større ulykker. Men selve koalitionens idé indebærer
en skjærpelse av denne kamp. Blandt Lloyd Georges be
drifter vil historien ha at nævne mangt et livsløps undergang
og den forbigaaende tilintetgiørelse av det liberale parti.
Liberalismen negter at anerkjende nødvendigheten av klasse
kamp og er det eneste politiske parti som er istand til at
undgaa farerne ved striden mellem rike og eiendomsløse;
men paa grund av splittelsen mellem de nationalliberale og
de uavhængige har partiet langtfra den betydning det
fortjener. Nødvendigheten av et sterkt liberalt parti blir
imidlertid nu i stigende grad indrømmet av frit tænkende
mænd. Jeg citerer et par sætninger fra The Times Literary
Supplement: «Vi vet at stabilitet alene ikke kan tilfredsstille
os; ti en del av den universelle uro kommer av universel
forandring. Dersom vi skal kunne møte forandringen og
overleve den, maa vi være mottagelige for idéer; der maa bli
likesaa meget liberalisme som konservatisme i vort liv og
vor praksis.» Slike ord er betegnende, og ingen som kjender
England vil motsi dem. |
3
«
k
For nogen maaneder siden utkom der en bok med
titelen: «The Coming Renaissance». De forventninger titelen
fremkalder, vil sikkert bli hilset velkommen av de fleste;
men naar man har læst de essays hvorav boken bestaar,
faar man nærmest indtryk av et kaos av tanker. Der er
artikler av geistlige med forskjellige meningsavskygninger;
men det skulde være en modig mand som. vilde forsøke at
opdage nogen énhet mellem de divergerende tankeretninger;
nogen av dem staar saa skarpt imot hverandre at man
kunde være fristet til at si at de ophæver hverandre. Men
det fremgaar dog av den styrke hvormed ethvert synspunkt
blir hævdet, at religion ikke har ophørt at være en hoved
interesse i England. De videnskabelige avhandlinger gir ikke
mere støtte for tanken om en renæssanse end de religiøse,
og Masterman er da ogsaa utilhyllet pessimistisk i sit ind
ledningsessay. Men under overflaten skimter man dog en
overflod paa tanker, som jo ogsaa var et hovedtræk i renæs-
26 Samtiden. 1923
England idag. 393
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
