Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John O. Egeland: Skibsfartens stilling før krigen og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holdt disponibel for vort lands eget transportbehov, var
plit fulgt saa rederne hadde kunnet utnytte de gode chanser
som endnu i 1920 frembød sig paa det internationale fragt
marked, er der ikke tvil om at stillingen nu hadde været
øanske anderledes gunstig for de fleste rederier. Det indi
rekte tap rederinæringen led ved dette baand paa operations
friheten, lar sig ikke let beregne, men det er ikke usand
synlig at det ækvivalerer hele den gjæld som nu hviler
paa vore skibsselskaper. Det skal heller ikke glemmes at
den økonomiske politik fra statsmagternes side ved gjennem
snitsligningen, fonds- og dobbeltbeskatning har virket saa
trykkende at mange selskaper er berøvet de midler som
skulde sætte dem istand til at holde tonnagen i drift selv
hvor utbyttet maatte bli negativt. Der har som foran frem
holdt selvsagt været feilet fra skibsdisponenternes side
under og efter krigen, men sandelig maa ansvaret for den
senere tids kalamiteter hvile tungt paa de mænd som i Stor
tinget har været med paa at gjennemføre foranstaltninger
som her er nævnt.
Skulde der saa være grund til at anta at fortjenesten fra
den store høikonjunktur stort set er smuldret hen? Skibssel
skapernes kapital utgjorde ved slutten av høikonjunkturen
1159 millioner kroner mot 278 millioner ved krigens be
gyndelse, altsaa godt og vel en firedobling i den mellemlig
gende periode av den kapital som skulde forrentes. Denne
ekspansion er jo overordentlig stor, men sammenholdt med
kapitalutvidelsen inden andre grener av næringslivet, er den
dog ikke uforholdsmæssig. For industrien kan man saaledes
registrere en noget tilsvarende kapitaløkning, nemlig fra
990 millioner til 1535 millioner, og bankerne har faat sin
aktiekapital henved otte-doblet, fra 73 millioner til 552 mil
lioner.
Samtidig med aktiekapitalens forøkelse er ogsaa gjælden
tiltat saa sterkt at den overstiger de nuværende tonnagevær
dier for mange selskaper. Endel av disse har derfor maattet
ga i likvidation, og for andres vedkommende har fordrings
haverne overført disponeringen til særlig erfarne og tillid
vækkende redere. Nedskrivning av aktiekapitalen har for
øvrig fundet sted i stor maalestok, og jeg tror man tør si at
tederinæringens konsolidering efter høikonjunkturens sam-
Skibsfartens stilling før krigen og nu. 399
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
