Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Rasputin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvormed menneskeheten nogensinde er blit inficeret. I den
form hvori fønikernes, karthagernes, jødernes vellystig-øru.
somme religioner omsattes i en bløtagtig naadelære, idet den
forlorne søns utskeielser nærmest regnedes ham til kredit og
den fete kalv anrettedes straks den «omvendte» viste sig
blev saliggjørelsen «ved troen alene» en kræftskade paa kri
stendommen. Satsen: «Vis mig din tro av dine gjerninger»
blev gjennem Paulus, Marcion m. fl, saaledes stillet i skygge,
at lærens moralske tyngdepunkt kom til at ligge i synd og
naade. Den positive dyd, den antike dyd, areté, virtus,
blev mere eller mindre værdiløs, set i lys av toldernes og
syndernes sent erhvervede naadesglorie. Det blev tvilsomt
om synd i gjerning overhodet kunde tillægges nogen vegt.
«Vort hjerte forblir kyskt, selv om materien skeier ut.» Denne
læresætning skal evangelisten Marcion selv i praksis ha hat
megen forstaaelse av. Saa megen forstaaelse at han blev
flaadd, og hans skind spikret op paa Ktezifons mure til
almindelig advarsel. Summen av læren er, at man ialle
tilfælde kan betale med anger. I sidste øieblik dækker om
vendelsens narrekaape navnløse skjendsler. Et langt tog av
nøkendansere, flagellanter og circumcelliere fører fra Marcion
direkte frem til Rasputin, som inkorporerer dem alle.
Den teologiske hovedhjørnesten hos Rasputin er ange
rens værdi.
Paléologue gjengir Rasputins ræsonnement paa en meget
illustrerende maate:
«I det religiøse snak, hvori Rasputin gjerne emballerer
sin erotik, gaar én idé stadig igjen. Det er ved angeren alene
at vi kan bli frelst. Vi maa da synde for at ha anledning
til at angre. Naar Gud sender os fristelsen, skal vi gi efter
for at opnaa den nødvendige betingelse, som gaar forut for
en frugtbar anger. Er ikke livets og sandhetens første ord,
som Kristus har bragt menneskene, dette: Gjør bod? Men
hvorledes skal man gjøre bod, naar man ikke først har syn
det?» Et av de argumenter som han fortrinsvis vender tilbake
til, og som sikrest paavirker hans kvindelige klientel, er dette:
«Det som oftest hindrer os fra at gi efter for fristelsen, det
er ikke skræk for synden; for hvis synden virkelig avskrækket
os, vilde vi ikke være fristet til at begaa den. Har mån
nogensinde lyst til at spise en ret som byr en imot? Nei,
410 Hjalmar Christensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
