Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Rasputin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det som stanser og skræmmer os, det er den prøvelse som
angeren bereder vor stolthet. Den fuldkomne ruelse inde
bærer en absolut ydmyghet. Men nu vil vi ikke ydmyge os,
ikke engang for Gud. Se det er hemmeligheten, hvorfor vi
motstaar fristelsen.. Men den høieste dommer, han lar sig
ikke bedrage! Og naar vi kommer til Josaphats dal, saa vil
han nok huske os alle de leiligheter til frelse, som han har
tilbudt os, og som vi har avslaat —»
Allerede i det 2det aarhundrede efter vor tidsregning blev
disse sofismer prædiket av en frygisk sekt. Kjetterprofeten
Montanus foredrog dem med velbehag for sine smukke ven
inder i Laodicea og opnaadde praktisk talt de samme virk
ninger som Rasputin.»
mDenne befængte musjik var i al sin grove last en char
mør; en av damerne fra hoffets kredser som kjendte ham, men
ikke hørte til hans menighet, skildrer ham for Paléologue
som forstaaelsesfuld og fængslende, dristig og morsom i sin
«konversation». Han fandt malende billeder, var intens,
voldsom, gripende, yderst ugenert, ja forbløffende i sin kynisme.
Man faar indtryk av at en stor digter er gaat tapt med «staret
æn» fra Prokovskoje. Hans usoignerte ytre fandt vedkom
mende dame «dégoutant». Men mange andre kvinder lot
sig ikke anfegte herav.
I sine dagbøker viser Paléologue Rasputin megen opmerk
somhet. Det er aabenbart,
atfænomenet Rasputin i de omgivel
ser, hvori det befandt sig, har interessert ham psykologisk og
som tids- og samfundsbillede. Men desuten fordret Paléo
logues stilling som fransk tillidsmand absolut at han gjorde sig
op en saa paalidelig mening som mulig om mirakelmandens
person, magtstilling og intentioner. At søke hans selskap
kunde han dog ikke bekvemme sig til. Inden «Rasputin
litteraturen» staar de avsnit i Paléologues dagbøker, som om
handler Rasputin og hans nærmeste kreds, sikkert høiest,
baade i paalidelighet og i fremstillingskunst. |
Det var i 1904 at Rasputins ry naadde til St. Petersburg.
En bekjendt visionær, fader Johan fra Kronstadt, som bl. a.
ladde været tilstede ved Alexander lll’s dødsleie, vilde se
den sibiriske profet og bad ham komme til Alexander Nevski
klosteret. Fader Johan fik et godt indtryk av Rasputin, som
imidlertid straks efter drog tilbake til sit hjemsted. Men fra
Rasputin. 411
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
