Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. H. Lyshoel: Kreditkrisen og vor bankledelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rapirgaranti, da de gamle indskud, som nævnt, er store nok
til at. bære alle tænkelige tap, hvis der ikke disponeres rent
vanvittig.
Som situationen er, har de gamle indskytere lidt over
last, og forholdet bør rettes. Hvis staten resolut hadde over
tat al garanti for de banker som man fandt at burde opret
holde, vilde tilstanden ha været en anden, og en offentlig
administration vilde under saadanne forhold teoretisk ha været
berettiget, selv om det visselig ikke er den bedste form for
bankledelse, da det maa befrygtes at der let kan bli tat
politiske hensyn. |
Et overmaade vanskelig spørsmaal som administrations
styrerne kan bli stillet overfor, er hvilket hensyn bør veie
tyngst: hensynet til næringslivet eller hensynet til indskyterne
og kreditorerne. Det kan vel ikke undgaaes at disse av og
til kan komme i strid med hinanden, og da blir det ofte en
skjønssak hvad der er det rette. At næringslivet bør støttes,
er en selvfølge, det er jo den ene side av bankens virksom
het. Men hvis nu denne virksomhet medfører fare for kredi
torernes penger? Hvad.saa?
Jeg tror ikke der kan opstilles nogen regel, men. jeg er
tilbøielig til at mene at hensynet til indskyterne bør veie
tyngst, baade fordi disses interesser ikke tidligere er til
strækkelig tilgodeset, og fordi det i det lange løp ogsaa vil
gavne næringslivet at sparekapitalen ikke angripes for sterkt
og at sparesansen ikke svækkes. | :
Hovedopgaven for de offentlige administrerte banker bør
være at gjenoprette stabilitet, balanse og tryghet.
Det kan nok for en kortere tid tildels gaa ut over
næringslivets berettigede krav, men det er en følge av de
synder som før er begaat og som nu maa sones før man
kan haabe paa bedre tider. > |
For mig staar det slik at intet nu er vigtigere end det
at gjenoprette tilliden og stimulere sparsomheten.
Lykkes ikkedet, vil intet lykkes.
Kristiania, primo sept. 1923.
J. H. Lyshoel.
Kreditkrisen og vor bankledelse. 459
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
