Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Aas: Thomas Hardy - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«the metaphysical power of art» i Wessexromanerne, digtene
og «The Dynasts», og i et svært verk paa næsten 300 sider
(«Thomas Hardy. Penseur et Artiste») fremhæver F. A.
Hedgcock den gamle Wessexdigter som «le plus éminent
romancier de son époque». Hardys tænkning er efter hans
mening «un systéme philosophique plus étendu et plus solide
que chez aucun autre romancier anglais», og han gir i sit
verk en detaljeret skildring av det metafysisk filosofiske grund
lag for Hardys digtning. Nu efter Verdenskrigen synes da
ogsaa signalerne at ha forandret sig, og der er visst større
fare for en slags «Hardy aber Meredith» opfatning (forat
tale å la Nietzsche) end det motsatte. I virkeligheten er en
slik «filosofisk mandejevning» aldeles ufrugtbar. Jeg skal
kun et par ganger forsøke at kaste lys over Hardys
tænkerprofil ved at sammenligne ham med Merediths.
Hardy er utgaat fra positivismens og Darwins tidsalder,
og dens kritisk opløsende tendenser synes tidlig at ha øvet
en voksende indflydelse paa hans aandsretning. Tidens
vældige, konstruktive idéer om den organiske verdens utvik
ling formaadde ikke at fylde ham med nogen begeistret tro
paa «det evige foraar i livet». Hans eget temperament, per
sonlige erfaringer, et vaakent øie for «<kampen for tilværel
sen» i naturen og menneskelivet og for lidelsens uløselige
mysterium i forbindelse med metafysiske spekulationer over
hele tilværelsens gaade gjorde ham tidlig til pessimist. Natur
ligvis har hans utstrakte læsning ogsaa spillet ind, og det
vilde været meget interessant at være istand til at konstatere
den indflydelse enkelte av de store pessimister kan ha øvet
paa hans tænkning. Men desværre savner vi sikre data og
kilder at gaa ut ifra. Hypotesen om Hardy som en direkte
elev av Schopenhauer er neppe holdbar og staar i strid med
hans oplysning til Edmund Gosse (se F. A. Hedgcock: Thomas
Hardy. Penseur et Artiste, pag. 499: «M. Hardy n’admet pas
que Schopenhauer ait exercé une influence sur son oeuvre.
D’aprés moi, la philosophie de M. Hardy est bien plus
moderne que celle de Schopenhauer.» Lettre de Mr. Edmund
Gosse). Heller ikke tror jeg, at de andre tyske pessimister
har paavirket ham. En viss overfladisk likhet er der mu
ligens baade med Hartmann og Mainlånder, men intet hos
Hardy berettiger mig til at tale om indflydelse fra dem. Han
Thomas Hardy. 471
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
