Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Aas: Thomas Hardy - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har intet «impassible coeur sourd aux rumeurs humaines»,
og hans kunst er ikke olympisk og utilnærmelig fuldkommen
som den store franskmands. Det er kun i den fælles pessi
mistiske livsbetragtning likheten maa søkes.
n DI Som tidligere nævnt er det i nittiaarene, at den pessi
mistiske livsskildring kulminerer i Hardys romandigtning,
og det er da naturlig at tænke sig baade utenlandske og
indenlandske forutsætninger for «Jude the Obscures» mørke
livssyn. Jeg tror dog, at hele tidsatmosfærens paavirkning
her er av større betydning end noget bestemt filosofisk
system. De forskjellige strømninger har naadd hans digt
ning, men han kan neppe henregnes til nogen bestemt
«skole» i sin tænkning.
Blandt evolutionslærens store forkjæmpere i Darwins
tidsalder er det mulig, at Huxley især kan ha paavirket ham.
I sin Huxleybiografi fremhæver Chalmers Mitchell temmelig
sterkt dennes «gloomy view» som avvikende fra Darwins og
Alfred Russel Wallaces mindre pessimistiske syn paa kampen
for tilværelsen. Og i <«Brorskabets Religion», der gir en
uttømmende og særdeles oplysende skildring av det store
omslag i naturbetragtning og livssyn, som fandt sted i ut
viklingstankens tidsalder, nævner professor Collin Huxley
som en av de vigtigste talsmænd for tidens naturpessimisme.
Huxley bidrog jo mere end nogen anden til at føre Darwins
tanker seierrik frem i samtiden. Det var kanske hans for
tolkning av evolutionslærens grundprincipper, der særlig
satte sit stempel paa tidens aandsliv, og hans indflydelse kan
vanskelig overdrives. «Den samme natur,» sier professor
Collin, «som en forutgaaende tids store digtere og tænkere
fra James Thomson og Rousseau, Wordsworth, Shelley og
Byron til Victor Hugo og Lamartine, Henrik Wergeland hos
os, hadde betragtet som det gjenfundne paradis, et fredsviet
tempel, en kirke, et uskyldighetens Eden. Den samme natur
var nu blit til den evige krigs helvede ifølge Huxley.» Collin
citerer da ogsaa Huxleys berømte essay «The Struggle for
Existence in Human Society»’, der netop fremhæver til
værelsens. forfærdelige sum av lidelse og naturens evige
gladiatorkamp, der «foregaar i hver krok av verden, tusener
! I «The Nineteenth Century>» (1888). I tidligere skrifter hadde Huxley
ogsaa uttrykt lignende tanker.
Thomas Hardy. 473
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
