Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Aas: Thomas Hardy - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
av ganger hvert minut, og var vore øren skarpe nok, hørte
vi ustanselig skrik, som dem Dante hørte ved indgangen til
helvede». Huxley gik imidlertid endnu videre naturen er
ikke bare for ham en uhyggelig valplads, den minder ham
ogsaa om babyloniernes gudinde Ishtar, frugtbarhetens og
krigens gudinde, umenneskelig likegyldig overfor sine talløse
barns lidelse og graat.
Huxleys betragtning av naturen som absolut likegyldig
og absolut moralløs, uendelig ufølsom for menneskelig god
het og menneskelig lidelse gjenfinder Collin ofte i samtidens
litteratur. Allerede før Darwin var der begyndt en pessi
mistisk reaktion mot den romantiske aandsretnings begeist
rede naturpanteisme, og Tennyson sang i 1850 om «nature
red in tooth and claw», mens George Eliot tre aar før
«Arternes Oprindelse» fremhævet naturens likegyldighet over
for menneskenes lidelser. Det er da let forstaaelig, at Hux
leys fortolkning av darwinismen kom til at gi denne be
gyndende reaktion et sterkt fremstøt, og Collin nævner med
rette Richard Jefferies’s, James Thomson den yngres og Har
dys digtning som eksempler paa en av darwinismen farvet
naturopfatning. Hardy, der sikkert er en av de ømmeste
naturelskere og en av de fineste skildrere av det engelske
landskaps charme, gir uttryk for den mørkeste pessimisme,
naar han betragter naturen fra et filosofisk standpunkt:
«Naturen former tingene ufuldkomne, unyttige og intet
sigende,» mener han. «Hvorfor skapte han ikke jorden med
øine og øren, saa den kunde se, hvem der fortjener lykke
og høre paa dem, som klager? Men nei, jorden er
døv og blind.» – «Den første aarsak,» sier han frem
deles, «er usympatisk. Naturens plan er ikke hellig, som
Wordsworth har sagt. Himmelrummet er ikke storartet eller
sublimt. Det er græsselig i sine uhyrlige dimensioner.»
«Og hvor sælsom og ynkværdig er ikke stjernernes alderdom
og død. Tænk Dem alle stjerner slukket og Deres aand
famlende sig frem gjennem en himmel av absolut mørke, av
og til støtende paa de sorte, usynlige utbrændte kul av disse
stjerner. Hvis De er livsglad og ønsker at fortsætte
i den stemning, lad da studiet av stjernerne fare.» ’
’ Citeret efter professor Collins oversættelse i «Brorskahets Religion».
474 L. Åas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
