Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorleif Grüner Hegge: Om billedtænkning, særlig hos barn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjøpet til tider, da andre opgaver foreligger. Nu mener jeg
naturligvis ikke, at plagsomme erindringer nødvendigvis maa
foreligge i form av anskuelsesbilleder. Og heller ikke mener
jeg, at eidetikerne mer end andre maa mangle «evnen til at
glemme», eller at fortiden ikke ogsaa hos dem kan fremtræ
i forskjønnet og idealiseret form. Jeg mener bare, at naar
de ikke glemmer slikt, som helst skulde rykkes ut med roten,
eller ikke formaar at holde skræmmende og sørgelige tanker
borte, da oplever de straks alt i fuld anskuelighet og derfor
let med dobbelt styrke. Jeg kjendte f.eks. en dame, hos
hvem den hos en mor meget naturlige frygt for, at deri
hendes fravær kan tilstøte de smaa et eller andet, hyppig
fremkaldte de frygteligste og tydeligste anskuelsesbilleder. Hun
saa barna falde ut for trappen, bli overkjørt o. s. v., og disse
billeder gjorde, som rimelig kan være, et meget sterkt ind
tryk paa hende. Det var næsten som om hun virkelig hadde
set ulykken ske. Det kan i denne torbindelse mindes
om, .at det for den ene av de nævnte ekstreme typer synes
at være likefrem karakteristisk, at deres anskuelsesbilleder
vanskelig kan beherskes ’og ofte antar en plagsom karakter.
Her skal ikke gis nogen indgaaende analyse av det
eidetiske anlægs vigtighet for mindet og dettes for livet.
Derfor skal andre omstændigheter, som kan indskrænke an
skuelsesbilledernes betydning bare kort og ufuldstændig berøres.
Man kan si, at de opgaver, som mindet har at løse, ikke
længer er de samme, som i mere primitive forhold eller over
hodet paa tidligere utviklingsstadier: efterhvert blir den
logiske hukommelse og de mekaniske færdigheter av
større betydning. Det gjælder at opfatte og beholde mening
og sammenhæng og tilegne sig de logisk systematiserte frugter
av tidligere slegters arbeide. Det gjælder at indøve hand
linger og sproglig viden. Ja, man kan si, at mindets egen
rolle paa dette og hint punkt blir mere beskeden med frem
adskridende kultur. Ganske vist vokser for mange idet
mindste tilsynelatende den stofmængde, som skal beherskes.
Men mindet avlastes samtidig efterhvert paa alle hold. Ved
karter og bøker, leksika og kataloger; ved telefon, telegraf,
hurtigskrift; ved arbeidets deling og specialisering og meget
andet. Ja selv de lærdeste av de lærde har ofte mindre sin
styrke i den viden, som de umiddelbart har til raadighet end i
Om billedtænkning, særlig hos barn. 489
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
