- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtredivte aargang. 1923 /
528

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Holberg i Nutidsbelysning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«Fort heng ham Sekketeer!» ’raaber Jeppe, og da Sekre
tæren indvender, at han ikke er nogen Bøddel, svarer han
de betydningsfulde Ord, der heller ikke savner Bekræftelse i
Virkeligheden: «Hvad du ikke est, det kandst du blive,» og han
tilføjer opmuntrende, hvad Vedkommende bør lægge sig paa
Sinde: «Naar du har hengt ham, skal jeg siden henge dig selv.»
| Men stadig, naar han skal begrunde sine Afgørelser
slumper han til at gribe tilbage til de Erfaringer, han ikke
længer vil være ved. «Troe mig, goe Karl! jeg lar mig ikke
saaledes tage ved Næsen; thi jeg er selv en Bonde og en
Bondeg Søn . . . . se nu kommer dette Kogleri igien.»
Men da griber han til en Udvej, der engang for alle
stiller ham paa sikker Grund, som fuldkommen genialt løser
Vanskeligheden: «Jeg siger, jeg er selv en Bondes Søn; thi
Abrahamog Eva, vore første Forældre, vare Bønder !»
Omsat i andre Ord vil det sige: er vi ikke alle Mennesker,
har vi ikke alle samme Rettigheder, er vi ikke alle lige og fri?
Kort sagt: drevet af Nøden finder han den Generalisation,
hvormed alle senere Jepper har begrundet deres Optræden,
den Menneskerettighedernes Erklæring, hvorpaa de har grundet
deres Herredømme og som med sin alt tilintetgørende Logik
har virket til den Dag i Dag.
Var det underligt, at det ikke var mig muligt at opfatte
dette blot som en drukken Bondes komiske Paafund, og at
det, da jeg kom til Moralen, var mig umuligt at føle den
som forældet eller paaklistret. Havde jeg ikke selv fornylig
derude mærket et Sprøjt fra den Verden, hvor der faktisk i
hver Dorp sad en Nero, og vidnede ikke hvert Ord i Jeppes
Mund om, at Holberg til Bunds havde forstaaet de Processer
i Kraft af hvilke det var kommet dertil.
Som De vil se kastede Nutiden her et Lys over Holbergs
Kunst, der gjorde det af med den gamle Tvivl om hans
Hensigter, men som tillige uddybede Forstaaelsen af dem.
Hvad det her drejede sig om var andet og mere end at tage
Parti for eller imod ”Jeppe og Baronen, det var en Sonde
ført til Bunds i Menneskenaturen, en Undersøgelse af den
saa evigtgyldig, at der har skullet Aarhundreder til for at af
sløre dens Sandhed. Hvad Holberg her i Løbet af Øjeblikke
har opnaaet ved at eksperimentere med en enkelt Menneske
sjæl har Historien brugt Aarhundreder og Nationer for at
528 Harald Nielsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:33:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1923/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free