Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Holberg i Nutidsbelysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Opvaagnen som Baron, og den Vanskelighed, det volder
ham at blive forvandlet i sin egen Opfattelse fra det ene til
det andet. Det er ikke gjort med nogle Ord alene, ikke med
en Syllogisme. Der er en hel Hoben Ting, der skal flyttes,
forandres, skaffes af Vejen, erstattes. Hans første Indskydelse,
da han skal finde ud af, hvem han er, er at lette paa Tæppet
og se omRollingerne: ligger under det. «Hvor er min Kone,
hvor er min Børn, hvor er mit Hus, hvor er. Jeppe?» Det
sidste kommer som Konsekvensen af de første Spørgsmaal.
Det er jo Jeppe, og vil man forvandle ham, maa man for-.
vandle alt det, og fordi man er ude af Stand til dette, bliver
Resultatet det, vi oplever i tredie Akt, Sammenblandingen af
to Sfærer, der tilsammen giver Revolutionens Knaldgas.
Omvendt er det ikke andet, man i det sidste Aarhundrede
har været beskæftiget med end ved Hjælp af Syllogismer at
forvandle det, hvis Forudsætninger man ikke er i Stand til
at forandre, og skønt Jacob mere end een Gang har spurgt
«Maansøren» om Per Degn da virkelig bliver til en Hane,
naar han vinder Disputationen, ved Holberg meget godt at
slige Spørgsmaal intet Indtryk gør paa den, der har givet
sig Syllogismerne i Vold. Paa ham frugter kun Virkelig
hedens tørre Hug, men lader man først Jeppe komme til
vil de heller ikke udeblive.
x æ
+
Hvis det er lykkedes mig at gøre Rede for de Syns
punkter, der udsprang af Mødet mellem Holberg og Virkelig
heden hin Fastelavnsmandag, vil det forhaabentlig fremgaa,
at vor Tid ingenlunde har Grund til at kaste Vrag: paa Hol
berg som Intelligens, men at han tværtimod i allerhøjeste
Grad har noget at sige den, nemlig Sandheden, den, der
altid er ilde hørt og ofte ikke forstaaet. Man kunde overse
væsentlige Sider af den, da Rahbek gik i Theatret, nu ikke
mere. Det var jo nemlig heller ikke dengang alene ved at
tale Tysk, at hans Gaardskarl lignede Jeppe, men ogsaa ved
de Forestillinger, han syslede med i sin Rus. «Ik bin der
Herr und du bin der Diener.» Nu lyder dette drukne
Raab fra alle Verdens Hjørner, og det som Holberg for
udsaa er sket. | |
Holberg i Nutidsbelysning. 531
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
