Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Gunnar Heiberg: 1905
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUNNAR HEIBERG: 1905.
« Der er i Sverige et parti som jeg har
særlig sympati for. Det er storsvenskerne. .
Disse storsvenskerne sier høit det som ligger paa bunden av
al svensk sjæl, det som alle svensker mere og mindre føler
og maa føle. Og hvad sier de? Jo, som svenske patrioter
sier de: Vi gir ingen forret fra os. For det har vi ikke lov
til. Og det har aldrig noget folk godvillig gjort.
Likesaalitt som vi nordmænd har ret til at opgi hvad vi
synes er vor ret, likesaalitt synes svenskerne at de har lov
til at gi nogen ret for Sverige fra sig. Med andre ord, vi
kan aldrig bli helt enige med dem. Vi faar aldrig nogen
fredelig union istand med dem.
Og derfor er det jeg næsten elsker storsvenskerne.
Skulde ikke tiden være inde til at vi her i landet dannet
et stornorsk parti et parti som omsluttet alle nordmænd.
Ingen institution, den være saa høi den vil, ingen parti
forskjel, den bunde saa dypt den vil intet Jøfte eller haah,
løftet være aldrig såa fagert, haabet aldrig saa lullende,
intet maatte staa iveien for at det var nordmænd, bare
nordmænd, stornordmænd som skulde raa i den frie stat
Norge.» y
Disse ord indeholder den bærende følelse i de artikler og
taler Gunnar Heiberg skrev og holdt i det «store aar», og
som han nu har utgit under titelen: 1905. De sidste linjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
