Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Gunnar Heiberg: 1905
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og her lyder hans spaadom der hvor han uttaler den
kortest, saaledes:
«Endnu har vi tid til at vælge
Enten vi selv vil bestemme vor statsform.
Eller vi vil la os en statsform paanøde.
Og hvis vi vælger selv at bestemme vor statsform, bør vi
betænke at
i en norsk republik vil der intet monarkisk parti opstaa,
i et monarki. som oprettes uten at folket spørres, vil kam
pen straks bli optat av et sterkt og paagaaende republikansk
parti.»
Nu fik vi jo monarki, og ingen vil paastaa at han i de
18 aar som er gaat siden den tid har set spor av noget
republikansk parti, endsi et sterkt og paagaaende. |
. Men det hadde Heiberg heller ikke sagt; hans «spaadom»
var betinget:
iet monarki som oprettes uten at folket
spørres
Betingelsen indtraf som bekjendt ikke, folket blev
spurt, og der blev derfor ingen anledning for eftertiden til
hverken at dementere eller bekræfte spaadommen.
mDSpørsmaalet om statsformen var desuten for Heiberg ikke
noget hovedspørsmaal, likesaalitt som for os andre, som
stemte for republik
; vi fandt det naturlig at vi nu, da det
historiske samspil hadde stillet os frit, valgte den statsform
vi altid hadde anset for den gunstigste, vi undret os endel
over de mange «forhenværende» republikanere som pludselig
blev overbeviste monarkister, vi muntret os litt over Ernst
Sars’ pudsige teori, at den gunstige leilighet var noget vi
fremfor alt maatte vogte os for at benytte; men da folke
avstemningen gav en stor majoritet for kongedømmet, graat
vi derfor ingen bitre taarer.
For Heiberg laa aarets hovedvegt übetinget paa 7de juni
og Karlstad: erhvervelsen av vor selvstændighet og det dype
skaar i den. Han var fuldt overbevist om at skaaret kunde
været undgaat, og mente og sa, at Christian Michelsen som
hadde været sas straalende paa forsommeren, ikke var op
gaven voksen paa efteraaret. . ’
Heri kan man være uenig med ham; personlig stod jeg
for min part paa Michelsens side, jeg trodde sikkert at vil
kaarene ikke var til at komme utenom, at Karlstad var uund-
Gunnar Heiberg: 1905. 583
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
