Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. H. Gran: Snesmeltningen som hovedaarsak til den rike produktion i vort kysthav om vaaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bestemme i en hvilkensomhelst dybde ved at centrifugere en
liten sjøvandsprøve, tat med en vandhenter i en bestemt
dybde. Under mikroskopet kan vi tælle, hvor mange plante
celler har levet i hver liter.. Men mange arter lever sam
men, som kanske har en meget forskjellig livsintensitet og
produktionsevne; derfor er det heldig, at vi nu har en
metode til at beregne produktionens netto-overskud, idet vi
bestemmer hvor meget surstof de har dannet av sjøvandets
kulsyre; dermed faar vi jo et maal paa planternes opbyg
gende livsproces, den som alt liv paa jorden er avhængig av.
De tal vi faar, blir minimumsværdier, fordi de svarer til diffe
rensen mellem resultaterne av planternes kulsyreassimilation
paa den ene side og av baade planters, dyrs og bakteriers
aanding paa den anden side. Men paa visse aarstider som
hos os i. mars gir de allikevel god veiledning, fordi planterne
da er helt overveiende. Og det er desuten mulig at dyrke
planktonet i lukkede flasker, hvor vi kan bestemme tilveksten
i løpet av et kortere tidsrum, og samtidig bestemme hvor
stort overskud av surstof planterne har utskilt. I disse kul
turer kan vi ogsaa tilsætte smaa mængder næringsstoffer og
prøve, om de øker produktionen. .
Jeg har selv gjennem en aarrække arbeidet med disse
spørsmaal og er nu kommet til en foreløbig avslutning.
Angrepspunktet har været et ganske storslagent fænomen,
som er vel kjendt fra hele vor kyst. Mens havvandet i de
første vintermaaneder, december—februar, er gjennemsigtig
og meget fattig paa organismer, utvikler sig i mars (senere
længere nordpaa) saadanne enorme mængder mikroskopiske
alger, især diatomeer, at vandet blir ganske brunlig og uklart;
fiskerne kalder det «gro i sjøen» og vet at det ved vestkysten
regelmæssig kommer litt over midten av mars. Paa den tid
er temperaturen paa sit aller laveste. Hvorfor vaakner havet
til liv netop da? Det varer ikke længe; enkelte aar bare 2—3
uker, i andre aar til ut i mai; saa er vandet like klart igjen
som før. Hvorfor fortsætter det ikke jevnt utover, naar
temperaturen stiger?
Fænomenet har stor interesse ikke bare som ledetraad
for at finde generelle love; netop i disse maaneder klækkes
yngelen av alle vore vigtigste fiskearter, og den er henvist
608 H. H. Gran.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
