Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Halfdan Strøm 1863—1923
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halfdan Strøm, saa gjælder det altid maleren. Jeg hadde
kjendt manden gjennem hans kunst i mange aar før jeg traf
ham personlig, dette er kanske aarsaken til at det for mig
paa en maate er hans kunst som er blit manden.
Naar jeg leter frem kunstindtryk som for mig har hat
værdi,
-indtryk fra en langt henfaren tid før jeg definitivt
hadde tat bestemmelsen at bli maler, da finder jeg mange
fra Halfdan Strøm. Utenom de billeder som nu er alminde
lig kjendt, husker jeg blandt de mange specielt et høstbillede
fra Loelven ute i Oslo. Jeg husker ogsaa det indtryk det
gjorde paa mig da jeg saa det paa Charlottenborg i Kjøben
havn. Fra den tid husker jeg hans portrætter paa galleriet,
specielt det glimrende portræt av Emil Hannover. Jeg hadde
altid et bestemt indtryk av hans kunst. Han hadde engang
en utstilling hos Blomquist i Karl Johan 35. Det var en
glimrende utstilling og den var især en præstation av rang
i
portrætkunst. Et av disse portrætter gjorde et meget sterkt
indtryk paa mig; det var av professor Aschehoug. Jeg visste
jo dengang noget om denne professor og hans svære arbeide;
her saa jeg ham. Billedet var som en aabenbaring av baade
manden og hans svære videnskabelige verk. Det var ikke
bare uttrykket, ogsaa den store form var som git med det
«lykkelige øiebliks ufeilbarlighet». Fast og prægnant som en
romersk buste var formen, og farvens lilt graa, litt tørre tone
gav netop tankearbeiderens levende hud over benbygningen,
hvis struktur man merket under huden som et arkitektonisk
verk. Jeg saa det den gang sammen med en ven, en nu for
længst hedengangen billedhugger. Vi var begge like begei
stret, og jeg husker nogen av hans utbrud: «Endelig en hel
form. Underansigtet er fintformet og kraftig nok til at bære
den pragtfulde kuppel som hviler paa det. En symbolistnar
vilde bare malt mandens svære pande. Det er næsten som
god skulptur. Helstøpt fra fronlisbuens øverste spids til
maxilla inferior.» ’Ja detle var nu for 20—30 aar siden. In
teressant skal det ’bli nu at se det igjen.
Der er et tidsrum da mange av Halfdan Strøms billeder
ligger oppe i en meget lysere farveskala. En kunstnerer jo
aldrig helt upaavirket av sin tid. Hans billeder i disse lyse
farver er ofte malet med stor bravour og kan ha impressio
nistisk slaaende virkning. De store, lyse flater er gjennem-
618 A. C. Svarstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
