Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. O’Neill: Breve fra London. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREVE FRA LONDON.
I.
en største flom i boksæsongen er nu over, saa det er
D mulig at kaste et tilbakeblik over den. Dens mest frem
staaende begivenhet er, tænker jeg, Arnold Bennetts «Ricey
man Steps». Ikke saa at forstaa, at en fortælling av Bennett
er noget sjeldent fenomen. Heldigvis vedblir han at pro
ducere, sæsong efter sæsong. Men «Riceyman Steps» forfølger
traditionen fra «The Old Wives Tale», og jeg kan endnu huske
den glade opdagerfornemmelse, som grep mig første gangjeg
læste dette vidunderlige verk. Jeg bladet forsigtig gjennem
den. Bennett var dengang et nyt navn for mig. Jeg hadde
ikke hørt boken omtale. Som kritiker læser jeg sjelden andres
kritikker, uten jeg kjender forfatteren. Boken var saaledes
blot og bart en fortælling, og av dem ser jeg snesevis hvert
aar. Men da jeg læste boken, indsaa jeg straks, at her var
der en ny røst meden sjelden fængslende magt.
Siden den dag har Bennett skrevet meget, men hans pro
duktion er ujevn og faa, om nogen, av hans fortællinger
kan henføres til den samme lille gruppe som «The Old Wives
Tale». Naar.jeg sier, at «Riceyman Steps» absolut maa reg
nes til denne kategori, har jeg sagt alt, som behøves. Rime
ligvis har de fleste hørt om den, ogjeg nævner den bare som
et utgangspunkt. e
Bortset fra slike bøker som skyldes forfattere, hvis
position er fastslaat har især «The End of the House of
Alard» av Miss Sheila Kaye-Smith gjort et stort indtryk paa
kyndige læsere. Sier man, at det übetinget er hendes bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
