Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. O’Neill: Breve fra London. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bok, er meget sagt for dem, som kjender hendes arbeider.
Men den er til en viss grad ogsaa et varsel, ikke alene paa
grund av sit emne, men ogsaa av en anden aarsak. Miss
Kaye-Smith staar i første række blandt de kvinder, som synes
at ha tat ledelsen i engelsk litteratur. I de sidste fem—seks
aar har av mandlige novellister bare Michael Sadleir hat et
absolut nyt præg naar undtages et par «shortstory»-for
fattere mot otte, eller ialfald sikkert seks, kvindelige for
tællere. De yngre mænd har streifet om paa lyrikkens felt
eller har endnu ikke producert noktil atsikre sin position.
Men i denne periode har vi Miss Rose Macaulay, Miss Cle
mence Dane, Miss Virginia Woolf, Miss Romer Wilson, miss
Dorothy Richardson, Miss Sackville-West, Miss Rebecca West
og Miss Stella Benson. Miss Katherine Mansfield, som burde
ha været nævnt sammen med dem, avgik ved en for tidlig
død, men hendes verker var præget av en finhet, som gav
grund til at nære de største forhaabninger. Om de andre er
meningerne delt angaaende deres rangorden. Nogen betragter
Miss Virginia Woolf som den mest fremragende kvindelige
skribent for tiden. Andre sætter Miss Rebecca West høiest,
og andre igjen foretrækker Miss Rose Macaulay.
Men ikke mange vilde betegne disse forfatterinder som
helt oprindelige. Man kunde heller si, at deres teknik eier
en dristighet, som i forbausende grad mangler i deres mand
lige rivalers arbeider. Den nye vin sprænger sandelig paa
de gamle krukker. Den bobler og glimter, den har en skarp
og fængslende duft, men man kan si, at den efterlater et litet
klart indtryk. Det kan i sin almindelighet sies, at kvinderne
her endelig har faat sit pas paaskrevet, for disse forfatterinder
er alt andet end blide paa sit eget kjøn. De er ikke saa hel
dige med de mandlige karakterer, og i det hele tat blir deres
skikkelser ikke staaende. Det er som de avlægger en første
visit og, som skik og bruk kræver, gaar igjen efter en liten
stunds forløp. Dette er naturligvis bare sandt
i sin store
almindelighet, for jeg skal ikke paa mange aar glemme Miss
Danes lærerinde i «Regiment of Women». Miss Sackville-
West og Miss Wilson har ogsaa skapt merkværdig levende
skikkelser. Men, som sagt, disse kvinder har tat ledelsen i
engelsk litteratur, og man kan ikke finde unge mandlige for
tællere av deres rang fra samme periode. .
Breve fra London. 627
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
