Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. O’Neill: Breve fra London. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løsninger som en rasende tyrs stormløp i arenaen. Fra mange
hold har der lydt skrik om lettere kredit for industrielle fore
tagender. Hvordan dette skulde kunne gjøre bomuldsvarer
mere salgbare paa steder, hvor de nu findes for dyre, er ikke
let at si. Men forslaget er blit haardnakket gjentat og det
tjener til at vise realiteten av det arbeidsløshetens problem,
som betinger de politiske programmer i England idag. Der
er nylig atter reist et skrik paa billigere kredit i forbindelse
med litt koketteri med tanken om inflation. Bakgrunden for
dette forslag fortjener at sees paa. Det’er blit hævdet, at
industrien kan ikke blomstre i en verden med synkende
priser. Stabilitet er nødvendig for en hvilkensomhelst for
bedring av forholdene. Men faktum er, at ien seksten maa
neder har der hersket en streng stabilitet, idet svingningerne
fra gjennemsnittet ikke har utgjort mer end et maksimum
av fem procent paa de gjennemsnitlige detaljpriser. De ar
gumenter, som anvendes til støtte for dette krav paa stabili
tet, er imidlertid væsentligst forbundet med en stigning av
prisnivaaet. Det er hævdet, at en nødvendig utvidelse av
kreditten, med en forøkelse av pengeomløpet som følge, uund
gaaelig maa føre til høiere priser. Men mens politikere og
økonomer betragter en slik bevægelse som noget tilfældig,
forbigaaende, er det ingenlunde sikkert, at de industridrivende
ikke betragter den som et endelig maal. Det er selvsagt det
motsatte av den politik, som vil formindske produktionsom
kostningerne ved at nedsætte lønningerne. I virkeligheten
betyder det en skat paa hver enkelt, og den vilde ramme de
fattigste haardest. Den gubben gaar ikke. Ingen vaager
aapenlyst at støtte en politik, som vilde betyde en forøkelse
av priserne paa de almindelige fornødenheter.
Det var under disse omstændigheter Baldwin reiste til
Plymouth. Vinteren er over os. Vi kan ikke for evig leve
paa en politik av palliativer. Det spørsmaal blev staaende:
hvad skal der gjøres med arbeidsløsheten? Premierministeren
var nødt til at si noget om det. Han kunde trygt utsætte at
tale om den utenrikske situation. De brede lag i England
vet. litet om utenriksk politik og træffer sin beslutning efter
de videste, simpleste principper. Men Baldwin begik den tak
tiske feil at bringe paa bane et emne som beskyttelsestold.
Han behandlet det overfladisk, men fandt sig strakstat i
43 Samtiden, 1923
Breve fra London. 633
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
