Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Klassicisme og den indbildte herlighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassicisme og den indbildte herlighet.
den, at store digteres alderdomsarbeider skal være betydnings
løse, mere eller mindre likegyldige. Vi har nu i den grad
vænnet os til at ære de unge og sauset os ind i ungdomme
lig fremskridtstro, at man for rigtig at fremhæve livets glade,
fortrøstningsfulde optimisme gjerne gjør alderdommen mere
eller mindre imbecil. Man har derved ofte nok overset den
kostbare visdom som følger med gråa håar. Et høstlig præg
er der selvfølgelig over Holbergs Plutus, og som den store
kunstner Henrik Ibsen i sine alderdomsdramaer filosoferte
over det romantiske problem, kunstneregoismen og livslykken,
saa var den store borger Ludvig Holberg til det sidste optat
av at søke værdimaal for mennesket i dets forhold til sam
fundet.
Vi ser i hans sidste komedie for os den lille, hyggelige
by gjerne den lille, norske kystby. Den levet nøisomt og
lykkelig, alt hadde sine indre maal, alt var i likevegt, og saa
lar han rigdommen komme ind det vil si, ikke den vir
kelige, som langsomt var bygget op paa arbeide med sans
for maal og værdighet paa grundlag av virkelige værdier.
Det var den falske rigdom, «den indbildte herlighet» som
kom, konjunkturgevinsten. Med den gamle vismands ironi
var det ikke livets jobbere som pludselig blev rike ikke
den elegante levemand som seiv fortæller at han har sat sine
midler til «paa artighet og galanteri, saaledes at jeg har været
et zirat for staden». Heller ikke byens glade drukkenbolt og
klubbens muntrationsraad «hvis navn er kjendt over den hele
stad, Strobilo, Palæmons søn og Urgamil egtemand, spørg
kun hvert barn, det vil straks si ». Den gamle,
sure byoriginal, kapitalisten og gnieren Euclio, faar heller
ikke noget, likesaalitt som den simple høker og stræber
Davos. Nei, det er alle de bra, hæderlige borgere som plud
selig blir rike. Vi kjender saa altfor godt herrerne bak de
græske navne. Vi ser Timotheus skikkelig og bra, med
lem av en række direktioner, ikke overvættes begavet, men
en pyntelig, ældre herre, som alle har respekt for paa grund
av hans retsind og sunde, økonomiske sans, videre byens so
ciale reformator, som har brukt sin «pen til at avmale men
neskers feil og laster, men desværre høstet litet frugter av
sit arbeide», og vi har den menneskelige og liberale repræ
sentant for lærergjerningens store mission, «ti enhver som
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
