Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Klassicisme og den indbildte herlighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassicisme og den indbildte herlighet.
fornufts revolution er et slags gjenskin fra en slik nattevakt.
Ti stjernerne alene fører ingen skute mot et nyt land, der
maa regning og sund fornuft til.
For mange revolutionsspekulanter heter Plutus paa det
sociale omraade Karl Marx. Som Plutus i Holbergs komedie
bringer overflod og rigdom, er ogsaa Karl Marx’ Messiasdrøm
helt materialistisk, idet den gaar ut paa at menneskeheten
skal samles som jødefolket omkring Ægyptens kjøtgryter til
en slags fællesbespisning. Disse høie maal for menneske
heten blev fremtidsspekulanter som den brave Timotheus, de
skikkelige, radikale moralister og pædagoger ganske betat av,
og de mente da at hvis bare Karl Marx holder sit indtog i
deres by, vil straks Plutus’ lyksalighet komme med sikker
hetshegter og menneskehetens alle merkelige fremskridtsmu
ligheter. For spekulantsindet spiller det liten rolle om veien
til nævnte lyksalighet gaar gjennem blod og ødelæggelse.
Karl Marx stammer fra den tyske romantik. «Uorden,
dump svæving omkring i alle kundskapens grener,» sukker
faren i et brev over sin romantiske søn, «dump ruging over
den dystre oljelampe, forvildelse i lærd slaabrok og med
ukjæmmet håar, mennesky uselskabelighet med tilsidesættelse
av al anstand. Og her i dette verksted for meningslös og
hensynsløs lærdom skal de frugter modnes som skal kvæge
dig og din elskede og den høst samles som kan tjene til at op
fylde hellige forpligtelser. » Dette lærde, romantiske geni saa
ut som en orientaler, en ren Othello, mohren kaldte hans
venner ham. Han virket, sier Edv. Bull, ildsprutende, fordi
han hadde det egte revolutionære, eksplosive temperament.
Selvfølgelig skrev han stormende og talentløse digte, og selv
følgelig var han übalansert fanatisk hvad der i den re
volutionære romantik er et vældig plus. Mennesker med litt
avbalansert sind forviste han som nøitrale til helvede. Selv
følgelig er den gamle krakiliker Prometheus hans mand.
«Rent ut sagt, jeg hater alle guder.» sier han gjennem Pro
metheus i sin doktoravhandling, hvad iøvrig digterne
allerede hadde meddelt verden i generationen i forveien gjen
nem samme titan. Det sier sig seiv at Marx kommer i klam
meri med Hermes, som karakteristisk faar høre vonde ord,
fordi han er fyldt av et villig og hjælpsomt tjenersind. Dette
maa selvfølgelig ikke en revolutionær ha. «Aldrig, det kan
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
