Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Klassicisme og den indbildte herlighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassicisme og den indbildte herlighet.
talismens spekulationsoptimisme som i revolutionær proletar
isme, maatte naturligvis bringe ind et helt nyt syn paa hi
storien. Og her har Marx utvilsomt utført en tænkergjerning
som i høi grad har grepet ind i forskningen. For Marx’
utprægede materialisme passet det at historien formet sig
efter naturvidenskabelige love, især da han fik disse love
til at passe ind i sin katastrofe-teori, hatefilosofi og revolu
tionsoptimisme. Nu er det i og for sig like urimelig at skrive
menneskets historie set fra naturvidenskabelig standpunkt som
at skrive om kemi set fra religiøst eller matematik fra et
moralsk. Historie har sin egen filosofi, sin moral som histo
rikerne vurderer. Seiv om man finder det at være en skjøn
og sand tanke at se mennesket som et dyr, saa er det og
blir det en degradering av historien at se den som en hjælpe
videnskap til biologien. Biologi kommer overhodet ikke hi
storien ved.
En artig auctor skildret engang menneskene set fra fugle
standpunkt og kom da til det resultat, at flaggermusen var
det mest fuldkomne av alle pattedyr og langt mere fuldkom
men end mennesket. Marx har stillet sig paa et slikt stand
punkt, og han er ikke uten skyld i at saa mange flaggermus
idéer nu flyver om i vor saakaldte humanistiske dannelse og
skaper helt gale værdimaal. Aand og sjæl, moral og ret,
religion og litteratur har saaledes intet selvstændig liv, men
folger en materialistisk utviklingskurve uten at øve nogen
væsentlig indflydelse paa denne. Krudtets opfindelse, Ame
rikas opdagelse, den aandelige produktivitet i middelalderen
er saaledes foranlediget av menneskets overgang fra feuda
listisk- eller naturalhusholdning til den mere moderne penge
husholdning. At det skulde være akkurat omvendt, at denne
aandelige, tekniske og territoriale ekspansion har fremkaldt
de nye materielle forhold, passer ikke i den materialistiske
romantik. Hvorfor kunde egentlig ikke menneskene i al
evighet være tilfreds med sin naturalhusholdning og sit vasal
væsen? Den ene produktionsform skal jo oprindelig saa al
deles udmerket ha passet for sin tid, hvorfor er «dens tid»
forbi, og hvorfor maatte der skapes nye former? En av Sars’
geniale historiske love bestaar som bekjendt i paa det poli
tiske omraade at hævde, at det som passer i en tid kan i
næste periode komme til at passe noksaa daarlig, Men en
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
