Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori. I. Klassekampteoriens elementer - A. Interesseprincippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werner Sombart.
betydning, saa er de tidligere anførte sætninger bare selv
følgeligheter. Av noget andet end «interesse» kan da den
menneskelige handling siet ikke paavirkes, da det likegyldige
er og blir uten betydning for vor opførsel.
Men ordet interesse har nu ogsaa andre betydninger, som
klart fremtræder i vendinger som: «den almene nyttes inter
esse», «statsinteresse», «almeninteresse», «klasseinteresse»; «at
tale i sandhetens interesse» ; «jeg handier i din interesse», «jeg
repræsenterer videnskapens, kunstens interesse» os.v.
Her betyr interesse saa meget som fordel, overhodet nytte,
Men heller ikke det kan være den betydning man gir
ordet, nåar det brukes i den her antydede specielle mening.
At handle til nytte for et eller andet er altfor übestemt.
Saa blir da tilbake den snævrere betydning, hvori interesse
betyr egen nytte, egennytte. I dette begrep egennytte stikker der
imidlertid atter aabenbart to forskjellige indhold, som i sin for
skjellighet kommer til uttryk i sætninger som : «denne handle
maate laa i min interesse» og «han handier kun av interesse».
Den første sætning fastslaar en objektiv rationel hensigts
bestemt sammenhæng den anden sætning derimot en sub
jektiv bevissthetstilstand. Nu kan utvilsomt her kun være
tale om den betydning som ordet har i den anden sætning,
nåar det paastaaes at menneskene lar sig lede av sin interesse.
For det er vel meningen at en eller anden psykologisk motivering
derved skal komme til uttryk. lalfald kan der likeoverfor en
forstaaende historiebetragtning kun være tale om denne anden
betydning. Av underordnet betydning er det om denne stræ
ben efter ens eget vel er bevisst eller übevisst, instinktmæssig
begrundet.
I denne snævrere betydning, hvor ordet interesse altsaa
betegner en subjektiv bestemthet av handlingen, er der imid
lertid endnu indesluttet altfor mange muligheter til at det
nøiagtig kan udtrykke hvad man ved slike sætninger, som
de vi gik ut fra. har for øie. Ti hvis jeg utvider begrepet
mit «vel» til begrepet min frelse, og altsaa kunde tinde at det
laa i min interesse at la mig brænde for min tro paa ska
fottet, saa var det aabenbart ikke det man mente nåar man
opstillet den sætning: at de bevægende kræfter i historien er
interesserne. Dermed vil man jo bruke ordet ien endnu
mere begrænset betydning, man vil indskrænke de avgjørende
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
