Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori. I. Klassekampteoriens elementer - A. Interesseprincippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saaledes Linguet: Hunger, havesyke.
Klassekampens teori.
essen for at faa sit liv rikt utstyrt med goder, altsaa de
økonomiske, d. v. s. interessen for at anskaffe sig disse
goder.
Saaledes Mande v i 11 e : Tilfredsstillelse av vore behov
og overvindelse av den motstand denne tilfredsstillelse møter;
derefter: stræben efter gevinst;
saaledes Helvetius: Hunger som ialfald for den
store masse er drivkraften (for de høiere lag gjør kjærlig
hetens glæder den samme tjeneste) ;
saaledes Raynal: Guldbesiddelse;
saaledes Millar: Rigdom, magt, vellevnet ;
saaledes Mably: Handelens utvikling;
saaledes Filangieri: «menneskene følger pengenes
strøm, likesom fiskene følger vandenes strømme;
2. Interessen virker hyppig übevisst: «Mennesket er en
maskine, som nåar den er sat i bevægelse av den fysiske
følsomhet, maa gjøre alt hvad maskinen utfører» (Helvetius);
den dunkelt følte trang optræder som drivende kraft) :
Coguet (1758): «ethvert folk har de seder som passer
for det, og disse nationale seder avhænger av folkets behov
og interesser».
3. Menneskene søker at tilsløre sine interesser, at dække
sin egoisme under andre ædlere motiver; «ideologien» ut
danner sig til skinmotiv. «De sier Kristus og mener Kattun»
(Fontane). «De sier humanitet og mener uskadeliggjørelse
av en brysom konkurrent.»
Dette hadde Man de vi Ile hat i sin tanke. Dette uttalte
Raynal : alle folk stræber efter Indiens skatte ; men de ind
rømmet aldrig at det var Indiens guld som drev dem; tidligere
var det Gud og religionen ; nu er det bestræbelsen efter at
giøre de stakkars fremmede folk delagtige i civilisationens
velsignelser. Saaledes fører Th ier ry de religiøse partier
tilbake til de positive interesser, nåar han f. eks. skriver om
kampene i England i det 17de aarhundrede : «fra begge sider
blev kampen ført for positive interessers skyld. Alt andet
var kun skin og paaskud. De som stod paa undersaatternes
side, var for det meste presbyterianere, d. v. s. de forkastet
enhver underordning, seiv i religionen. De andre derimot,
som hørte til det motsatte parti, de bekjendte sig til den
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
