Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori. I. Klassekampteoriens elementer - A. Interesseprincippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werner Sombart.
anglikanske eller katolske lære. Det kom derav at de altid,
seiv paa det religiøse omraade, stræbte efter at herske og
raade over menneskene».
Begripeligvis maatte interesseteoretikerne (i motsætning
til deres motstandere socialteoretikerne) opkaste det spørsmaal:
hvorledes er samfund mulig, nåar menneskene ude
lukkende blir behersket av sine interesser. De har fundet
forskjellige løsninger paa dette problem.
De som trodde paa et almægtig forsyn, som leder alt til
det bedste, som V i co, Linguet og andre, hadde det let,
lettere end naturalisterne, som her alene kommer i betragt
ning. For dem gives der to forskjellige løsninger paa pro
blemet, hvorav den ene førte til liberalisme, den anden til
socialisme.
Den første, den liberale anskuelse, repræsenteres av den
engelske utilitarisme: først av Locke, deretter helt konse
kvent av Ben t ham. Ifølge liberalismen vil den «vel for
staaede interesse», den kloke bevisste avveining av de for
skjellige nære og fjerne interesser, føre individet til at opta
den offentlige ret, samfundets nytte i sine beregninger (eller
rettere de andre medborgeres nytte, for i den konsekvente
benthamisme gives der ingen almeninteresse). En tanke som
gaar tilbake til Epik ur og som Gassendi hadde ut
bredt.
Ifølge den anden anskuelse, som førte til socialismen,
maa den sociale ordning bli indrettet saaledes, at enkelt
interesserne løper sammen med de offentlige interesser (eller
de andres interesser), at enhver nåar han vil forfølge sin egen
interesse, tvangsmæssig ogsaa forfølger de andres interesse.
Saaledes tænkte Mandeville, Holbach, Volney, Helve
ti us «man maa knytte privatinteressen sammen med den
offentlige interesse og nødvendiggjore dyden for borgerne».
Denne interesseteori vokste med indre nødvendighet ut av
den tid hvori den opstod.
Alle de mænd som skapte den, var egte barn av sin
tid: dristige, paagaaende, foragtere av det samfund de levet
i, de fleste av lav stand. De var «litterater», «bohemer», hen
synsløse nydelsesmennesker (som Mandeville), der gjorde sig
fornøielse av at slynge sine piler mot den gamle samfundsorden.
Det kom dengang paa moden at «forbløffe spidsborgerne». Vi
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
