Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori. I. Klassekampteoriens elementer - B. Klasseprincippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werner Sombart.
teressegrupper av mennesker, som er interessert i et -og
samme økonomiske system (i den av mig paaviste be
tydning: en økonomisk forfatning, som præget av 1. en
bestemt aand, 2. av en bestemt ordning, 3. av en bestemt
teknik). Saadan maa begrepet fattes, hvis vi vil være ret
færdige mot dets nuværende anvendelse i den socialistiske
problembehandling. Den eneste som har delt denne min op
fatning (uten at nævne mig), er G. Lu ka es. lalfald vil
han mene hvad jeg netop har sagt. Hvorfra stammer dette
begrep? Hvordan har det dannet sig? Hvordan har det
naadd frem til sin overvældende betydning?
1. Alt eftersom den naturalistiske tænkning utviklet sig,
alt eftersom kapitalismen gjorde fremskridt, det gamle sam
fund blev omdannet og de økonomiske interessers primat
slog igjennem, begyndte gruppering efter interesser og opfat
ningen av grupperne som interessegrupper at giøre sig gjæl
dende. Intereseprincippet som gruppedannende faktor blir
dels læst ut av samfundet, dels læst ind i det. Den tanke at
økonomien kunde ha bestemmende indflydelse paa sara
fundsbygningen, begynder at spire. Man begynder først
under nytteanvendelsen paa fjerntliggende kulturer at for
ståa samfundet som uttryk for økonomien. Det gjorde
igrunden allerede Montesquieu og Hume, og mere
systematisk John Millar, Ferguson, Ad. Smith,
Barn a v e og andre. Man vet i slutningen av det 18de aar
hundrede at samfundets lagdannelse fremgaar av formues
forskjel, at formuesforholdene beror paa den økonomiske
forfatning; man kjender allerede rækkefølgen: nomadeliv,
urkommunisme, hyrdeliv-slaveri; akerdyrkning-feudalitet, in
dustri og handel-demokrati.
Det kunde ikke vare længe før den samme betragtnings
maate blev anvendt paa nutiden. Derved støtte man først
paa motsætningen mellem de personer som repræsenterte de
nye former i det økonomiske liv og de gamle magthavere,
hvilke man saa paa som to store fiendtlige grupper. Føre
stillingen om et grundbesiddende, feudalt og et kapitalbesid
dende, industrielt og kommercielt lag utviklet sig. Motsæt
ningen mellem «the landied interest» og «the monied interest»
som engelskmændene sier. Denne motsætning skjøv sig ind
i den gamle nedarvede standsforfatning efter adel, geistlighet
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
