Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori. I. Klassekampteoriens elementer - B. Klasseprincippet - C. Magtprincippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Magtprincippet.
Werner Sombart.
skiller det os, om vi blir plyndret av whigger eller torier,
saalænge vi allikevel blir plyndret? Hvad forskjel gjør det
for os, om vore lovgivere er katolske eller protestantiske eller
birminghamske aristokrater, saalænge de allesammen er enige
om at monopolisere landet og kapitalen og paa den maate
at tilegne sig fem sjettedele av vort arbeides frugter?»
Det led som endnu maa indføies for at fuldstændiggjøre
klassekampteoriens tankekjede, er magtprincippet. Det vil si
det princip, ifølge hvilket samfundet og historien formes ved
magt eller ved de av sine interesser ledede og i klasser ord
nede individer.
Anerkjendelsen av interesse- og klasseprincippet behøver
ikke nødvendigvis at være forbundet med den übetingede
anerkjendelse av magtprincippet. Tænkelig er det at menne
skene ledes av sine interesser og slutter sig sammen til klasser,
men at et overordnet idealistisk princip, for eksempel rets
eller retfærdighetsprincippet, repræsentert ved en fritstaaende
stalspersonlighet, leder menneskenes skjæbne. Det mente
klasseteoriens grundlæggere, det er endnu den dag idag mange
sociologers og historikeres opfatning.
Magtprincippet har været hævdet samtidig med interesse
princippetoglængeførklasseprincippet; dette er altsaa historisk
yngre, men anordningen av de tre principper, slik som jeg her
har gjort det, er allikevel systematisk rigtig.
Som magtteoriens grundlæggere i nyere tid vil jeg atter
nævne det 17de aarhundredes to store naturretsfilosofer som
jeg ogsaa førte interesseprincippet tilbake til, nemlig Hobbes
og fremfor alt Spinoza.
Hobbes og Spinoza skrev i det 17de aarhundrede, som
talte 79 krigsaar. Holland hadde fra 1568 til 1640 80, og fra 1652
til 1713 36 krigsaar, allsaa 116 krigsaar paa 145 aar, midt i en
periode, da Hollands og Englands rigdom blev grundlagt ved
en fuldstændig røverisk kolonialpolitik, en periode, hvori begge
lande var rystet av blodige indre revolutioner, hvori den
gamle samfundsorden, i følge med kapitalismens vekst, kom
i forfald og nye mtfgthavere indtok de gamles stilling.
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
