Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori. I. Klassekampteoriens elementer - C. Magtprincippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werner Sombart : Klassekampens teori.
komme til rigdom, saa optræder dog altid pengene som magt
formidleren, altid er det økonomiske forhold som begrunder
hans magt. Saaledes staar de nye magthavere som er kom
met op med kapitalismen. Og da nu de nye sociale teorier
formet sig, forefandt deres begrundere disse kjendsgjernninger
som stof for sine lærdomme. Og da nu overbevisningen om
de økonomiske interessers avgjørende betydning kom op
samtidig med den voksende kapitalisme, kan vi ikke undre
os over at vi i den samfunds- og historieteori som bekjendte
sig til magtprincippet, meget tidlig finder magt likestillet med
rigdomsmagt, økonomisk magt.
Saaledes lærer allerede Hobbes og en forfatter fra be
gyndelsen av det 19de aarhundrede uttaler med epigram
matisk korthet alle sin tids toneangivende socialteoretikeres
mening nåar han skriver: «f/ie power of the purse is mosllg
paramount to every other authority (John Wade: History of
the middle dass 1833).
Dermed har vi, tror jeg, lært at kjende alle de elemen
ter hvorfra den moderne klassekampteori bestaar. I en føl
gende artikkel skal vi se hvorledes den bygger sig op av disse
elementer.
Berlin-Wilmersdorf januar 1924.
Werner Sombart.
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
