Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De unge. III. Finn Ellingsen: Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finn Ellingsen
respekteres mere end f. eks. at en motstander er en religiøs
personlighet, og at han ber. Ved disse taktiske kunstgrep
har vi faat to slags bøn og to personer Jesus Kristus. De
teologiske studenter indskrænker sig mere og mere til at gi
giesteroller i hovedstaden, til at studere inkognito uten at
la formange forræderske fjær falde, før de kan slippe ut i
de roligere preslekald. En vanvittig menneskefrykt sniker sig
ind overalt, og enhver større, irrational religiøs personlighet
som ikke straks kan katalogiseres, møter boykotten. Her
kan kun ungdom rydde op! I sin fulde bredde kan vi ikke
løfte opgaven, før vi har vor egen presse. Men idet vi
begyndte med os seiv og der skapte renere linjer, og brøt
med menneskefrygt, skal vi bane os vei frem til kirkens dør.
Og nåar vi engang med vor løftede ham mer staar der Luther
stod med sine 95 theses, lyder vor bøn og vort alvorlige rop:
Du kirke for fredens Herre, læg din strid bi. Kast din
menneskefrygt paa dør. Slut med alle taktiske kun
ster! Dit navn er den hellige almindelige kirke, men ved
at gaa paa akkord i mange ting og stelle med mange ting
bak kulisserne holder du paa at miste det dyreste ord i dit
navn: Hellig, hellig!
Vi har ikke glemt, vi unge kristne, at der engang for
alvor føltes som en opgave for alle tænkende mennesker at
faa slut paa al krig. Nu skytes opgaven mere hen i det blåa,
fordi vi begynder at komme rædselen paa avstand, men der
med er ikke faren for en ny krig fjernet i sin rot. De store
arbeiderorganisationer mentes engang at være en sikring mot
krig, og herhjemme dokumenterte de sig engang virkelig som
tredsorganisationer ved at bære «det brukne gevær» som
merke. Den illusion er brusten. Men mere og mere begyn
der vi unge, som religionen betyr noget for, at føle det som
vor kristelige pligt at ta kampen op mot krig, i en radikal
form. Hvorfor det føles som sand kristendom at ta det op
med krigen og alt dens væsen, skal ikke her drøftes; for
somme er det en enkel følge av den sindsforandring som
krigen bevirket i os, altsaa et faktum som ikke kan disku
teres. Naar vi tlere og flere negter militærtieneste, vet vi at
det strider mot statens love, og vi beklagcr at vi ikke kan
andet end negte. Krig strider egentlig ogsaa mol alle love.
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
