Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. H. Lyshoel: Politisk ny-orientering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. H. Lyshoel.
de ikke bærer nogen risiko. Med ret følger ansvar, og arbei
derklassen maa bli mer ansvarsbevisst, før den kan kræve
andel i bedrifternes ledelse. Utviklingen paa dette omraade
maa nødvendigvis gaa sent og den bør i det længste overlates
til frivilligheten. Det samme giælder ogsaa andel i utbyttet.
Forøvrig maa man være opmerksom paa at aktiesystemet
sætter arbeiderne istand til at bli medeiere og medinteresserte
i bedrifterne, og denne vei mener jeg fører længere frem end
den eventyrlige plan, som Arbeiderkommissionen av 1918
utklækket efter en lang og kostbar rugetid.
Jeg gjentar atter at reformarbeidet ikke maa ta sigte bare
paa enkelte klasser, men paa alle interesserte borgere.
Den gode politik bør være opdragende og regulerende,
den bør lære menneskene at stole paa sig seiv og sine evner
ti derved nåar individet længst, og derved økes samfundets
magt og velvære. Hvis der mangler balanse, kan denne gjen
oprettes gjennem beskatningen.
Hvor goderne er samlet i uforholdsmæssig store mængder
paa enkelte hænder, vil progressiv og differentiel skat samt
arveavgift virke nivellerende. Men man maa aldrig gaa saa
langt, at man hemmer initiativet eller stanser kapitaldannelsen;
Ti dette er det farligste av alt, da samfundets lykke i første
række avhænger av produktionens trivsel, og denne igjen av
det private initiativ og kapitaltilgangen. Og en ting til: Det
er forkastelig at forhøie skatterne til sociale eller økonomiske
formaal, hvis staten ikke kan anvende de indkomne midler
mindst likesaa produktivt og samfnndsnyttig som skatyderne.
Hos os er den rimelige grænse for de direkte skatter
forlængst overskredet, saaledes at produktionen nu lider un
der overbeskatning og manglende kapitaltilgang. Vi trænger
da en n eds ætt el se av disse skatter baade av hensyn til
vor økonomi og vore finanser. Samtidig maa vi indtil ba
lansen er gjenvundet, beskytte produktionen, styrke finan
serne og hemme forbruket ved passende forbruksskatter osv.
Teoretisk er frihandel at foretrække, men man lever
desværre ikke av teorier, og saaledes som forholdene nu er
i verden, blir man nodt til at tænke paa fri handel som et
skjønt fremtidsmaal.
Sluttelig men ikke mindst vil jeg nævne pengevæsenets
sanering som en av de største og vigtigste opgaver for en sund
110
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
