Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Inge Debes: Demokratiets fallit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Demokratiets fallit.
Antikvitetsglæden maa nok rent ha løpet av med riks
antikvaren, siden han kunde hylde det landsfaderlige styre
paa bekostning av Gunnar Knudsens. Dengang hadde oppo
sitionen ikke nogen anden chance end kongens død, nåar
det gjaldt at faa bugt med et styresæt den ikke likte. Under
demokratiet har oppositionen chance hvert valgaar og ofte
hyppigere. Forbud indført av en enevældig konge kunde
ikke ophæves før han seiv vilde eller døde, saafremt da søn
nen ikke vandret i sin fars fotspor; men forbud under
demokratiet, det kan demokratiet seiv ophæve nåar det
ønsker. En opposition kan komme til magten paa et übillig
forbud, seiv om folket ikke støtter dens øvrige programposter.
Saa tøielig er det politiske demokrati.
Paa den anden side har enevældet den fordel at det kan
handle raskt, trænger ikke utredninger som gir klare nok
grunder til at overbevise et folkeflertal. Det er tilstrækkelig
at den ene person er overbevist. Mussolini, vor tids politiske
helt, gjennemfører sine «reformer» like raskt og ekspedit som
Struensee. Demokratiet kommer derimot meget møisomme
lig frem paa sin vei. Ja saa sent gaar det, at der kunde
reises en sterk radikal bevægelse for at forlate demokratiets
vei, fordi det sociale reformarbeide gaar for langsomt. Der
var tilhuse hos vore kommunister de samme enevoldsten
denser som hos Mussolini-beundrerne, den samme under
kjendelseslyst overtor folkeflertallet, den samme «vi alene
vite»-følelse, paa grænsen av og ofte over grænsen til det
stormandsgale.
Rusland avgir like tydelige skoleeksempler paa hvad
enevælde fører med sig av uhyrligheter, enten en ser paa
landet før eller efter revolutionen. Nei demokratiet kan nok
hverken maale sig med det gamle landsfaderlige enevælde,
med Struensee eller med Mussolini eller med Lenin nåar det
gjælder at handle raskt.
Forsaavidt er demokratiet en svak politisk form. Det
kommer langsomt frem og først efter grundige overveielser.
Av og til kan naturligvis demokratiet by paa pudsige,
enmandsvældelignende episoder, hvor en saks avgjørelse
hænger paa én stemme. Da kan pludselig en eller anden
übetydelighet faa mægtig indflydelse. Men er det bedre at en
mand (muWgens like übetydelig, ofte værre) altid avgjør?
123
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
