Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Jensen: Immanuel Kant 1724—1924
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Jensen.
vor viden, her begynder troens rike. Her stanser Kants
vældige logiske selvprøvelse; her begynder hans etiske forkyn
delse.
Hittil hadde Kants liv været en eneste lang stigning; nu
har han endelig naadd toppen, nu vover han endelig at gi
sig hen, at aapne for sin sjæls skjulte og hemmelige gjemmer,
at vise os de inderste kilder, hvorfra han hadde hentet kraft
under den lange og møisommelige vandring. «Die Kritik der
praktischen Vernunft» er Kants egentlige trosbekjendelse :
de tre høie idéer, Gud, frihet, udødelighet, som vi i det forrige
verk forlot som übeviselige hypoteser de gjenfinder vi
pludselig her som faste og haandgripelige sandheter. Vi
studser, vi forbauses over denne pludselige sikkerhet, vi leter
efter overgangen mellem de to tilsynelatende saa motsatte
ståndpunkter og vi maa kanske lete en stund, før vi finder
og fatter den.
Kant har atter vendt blikket mot sit eget indre, og her,
helt paa bunden av sin egen sjæl, finder han den faste og
urokkelige klippe, hvorpaa han bygger sin livsanskuelse: han
linder den moralske grundlov i os, han finder sit berømte og
berygtede «kategoriske imperativ». Her er vi ikke længer i
sansernes verden, her tales der til os fra det skjulte og lønlige
hinsidige, som vor forskende og grublende fornuft aldrig kan
naa. Dette er den evige, den høieste sandhets stemme; der
for maa den ogsaa være den samme i hvert menneskes bryst,
derfor kan al vor moralske pligt sammenfattes i dette ene
tilsynelatende saa enkle bud : du skal handle slik, at din hand
lemaate uttrykker en almindelig lov, gyldig for hvert menne
ske i verden. Og slik skal du handle, ikke av indre tilfreds
stillelse eller fordi det bereder dig lyst av nogensomhelst art,
men udelukkende av pligtfølelse, av agtelse for den sedelige
verdenslov.
I denne übetingede hyldest til den moralske verdensorden
berører Kant sig paa det allernærmeste med en av sine store
samtidige med Rousseau. Vi vet da ogsaa, at Kant fra
første stund fulgte den berømte genfer med megen opmerk
somhet og læste hans skrifter med den allerstørste interesse-
Og det fælles grundlag, som bandt dem sammen, skulde heller
ikke være saa vanskelig at finde: de var begge reformationens
arvtagere, et par aarhundreders evangelisk kristendom var
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
