Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Werenskiold: Klimavekslinger som historisk faktor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værre og værre.
Klimavekslinger som historisk faktor.
det bebyggede land skrumpet meget ind siden grækernes
tid, men et ordnet styre vil naturligvis hjælpe meget.
Det er ikke alle varme strøk som plages av tørke : i
enkelte land er kulturen gaat tilgrunde av formegen fugtighet.
Det er land som ligger paa grænsen mot den tropiske urskog.
De største og pragtfuldeste ruiner i Nordamerika er i Yucatan,
i en fugtig urskog, i et klima hvor det er umulig at arbeide.
I en periode med mere nordenvind vilde landet bli tørrere
og kjøligere, som det er længer vest, og i slike tidsavsnit
kunde kulturen blomstre. Dette tinder Huntington har været
tilfælde i aarene 1000 til 400 før Kristus. Saa blev det var
mere og fugtigere indtil 450 til 900 efter Kristus, og landet
blev dækket av tæt urskog. Saa blev forholdene bedre og
det kom en renæssanse, men fra ca. 1400 ser det ut til at bli
Vender vi os til en anden ytterkant av den gamle verden,
til Nordvesteuropa, saa kunde man vente at det var lignende
klimavariationer i historisk tid der ogsaa. Men det er ikke
saa let at avgiøre, landene blev sent civiliserte, og de skrift
lige kilder er sene og vel ogsaa mindre paalidelige.
Saa tidlig som i 1824 holdt præsidenten i Svenska Veten
skapsakademien, Ehren he im, en tale «Om climaternes rör
lighet», hvor han fremsatte den mening at tilbakegangen i
Norden i det 14de aarhundrede skyldtes en forværring av klimaet.
Dette kan høres noksaa rimelig ut, og flere historikere og
geografer har sluttet sig til ham. Otto Petterson
tinder ut at de gamle seileanvisninger for færdselen til Grøn
land viser at det var meget mindre is ved Kap Farvel end
det er nu, og at der efter gamle beretninger blev modne
epler i Østerbygden. Det maatte da ha været meget varmere
i middelalderen end nu, men Nansen mener at klimaet
ikke har forandret sig. I Kongespeilet (fra omkring 1250)
staar det om Grønland: der er de mænd og de blir
helst kaldt de gjæveste og rikeste som prøver at sa a for
et forsøks skyld ; men det er allikevel stormængden i det
landet som ikke vet hvad brød er, og endda aldrig saa et
brød. Dette tyder jo ikke paa at landet har været nogetvidere
frugtbart. Og epletrærne paa Grønland er vel bare eventyr.
Ed v. Bull mener at ha paavist at klimaet har været
bedre baade paa Island og i Norge i sagatiden, og at over-
153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
