Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Om forstaaelsen av fremmede folk - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om forstaaelsen av fremmede folk.
vegt yderligere forøkes derved, at disse boykot-bestræbelser
har overlevet krigen og fortsættes med betragtelig kraftutfol
delse, især fra fransk og belgisk side. Vel har allerede ange
ren eller med et mere prosaisk uttryk: katzenjammeren
meldt sig. Saaledes har en gruppe ansete engelske intellektu
elle i et aapent brev uttalt sin beklagelse over, at de under
krigen hadde latt sig henrive til at gaa for vidt, og en av de
betydeligste deltagere i denne kundgjørelse, John Galsworthy,
har i en opsats, som jeg senere kommer tilbake til,1 gjentat
denne bekjendelse og tilstaat, at «nåar vi under en krig med
Tyskland holdt op med at læse tysk digtning, lytte til tysk mu
sik, se paa tyske billeder, saa var dette en skadelig taapelighet,
som aldrig skulde gjenta sig». Dette er visselig et sindelag,
som er al ære værd, men man kan ikke indtrængende nok
advare mot den tro, at man har opnaadd meget derved, om
vi nu ryster hverandres hænder og forsikrer hverandre : det
som er skedd, skal ikke gjenta sig, Paa denne maate vil vi
igjen straks for fulde seil styre mot selvbedragets fata mor
gana-kyst, og i ethvertfald vil man forståa, at man fra tysk
side ønsker at behandle problemet om forstaaelsen mellem fol
kene med al mulig forsigtighet og tilbakeholdenhet.
Situationen maa altsaa ansees for overordentlig ugunstig,
og seiv Galsworthy, hvis opsats skulde være forhaabningsfuld,
men igrunden er dypt pessimistisk, kan ikke betragte den ander
ledes. Og dog er de vanskeligheter den frembyr, endnu ikke
engang uttømt med det som her er sagt. Vi maa erindre, at ver
denskrigens virkninger jo ikke indskrænker sig til de store
nationer og deltagerne i krigen, men at ogsaa de mindre og
de nøitrale folk mer eller mindre er underkastet dem. Det
staar nemlig ikke i deres magt at unddrage sig Europas al
mindelige aandelige og sjælelige tilstand eller de stemninger,
som behersker det. Seiv mot sin vilje blir de revet ind i
partisplittelsens malstrøm, og ovenikjøpet er deres motstands
kraft og virkekraft svækket derved, at deres politiske, øko
nomiske, ja i mange henseender endog deres kulturelle av
hængighet er blit skjærpet ved den uhyre magtforskyvning si
den 1918. Ja, til syvende og sidst er endog selve forstaaelses
tanken kommet i et visst vanry, siden man under krigen har
1 International tankeutveksling verdens frelse. «Morgenbladet» (Kristi
ania) nr. 337, 30te oktober 1923.
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
