Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Om forstaaelsen av fremmede folk - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om forstaaelsen av fremmede folk.
ningerne for en forstaaelse mellem folk som tilhører disse to
nationer, ifølge beslegtet avstämning, sprog og kultur skulde
være langt gunstigere end f. eks. for deres forhold til russerne.
D.ette fænomen blir nu vel forståaeligere, nåar man hol
der sig for øie, at hver den som tiltrær en reise, tar med sig
en tung sæk med fordomme, som hemmer hans aandelige be
vægelighet.
En første kilde til fordomme danner pressen. Vi over
tar alle fra den tidligste tid av fra pressen et rikt stof av
efterretninger om fremmede folk, av skildringer og bedøm
melser av fremmed folkeart, som efterlater en avleiring og,
med eller mot vort vidende og vilje, fremdeles lever videre i os.
Det farlige er nu, at dette stof i mange tilfælde er partifarvet,
i mange endog liketil partiforfalsket. Ti som bekjendt er fler
tallet av aviserne, efter hele sin politiske og aandelige retning,
paa forhaand venlig eller kjølig stemt likeoverfor enkelte folk
eller folkegrupper, og efter denne grundstemning blir hele be
retningen om dem systematisk farvet: kjærlig hensyntagen
og beundrende skildringer for faarenes vedkommende, men
for bukkene avknappet behandling, fortielse. Seiv den læ
ser, som er fortrolig med denne fremgangsmaate og rustet
mot den, blir dog tilslut et offer for den stadig gjentagne
og i stadig nye former øvede paavirkning. Semper aliquid
haeret, især nåar partitagningen ikke er aapen, men skju
ler sig under det skin av upartiskhet, som hører til pres
sens aandelige beklædningsgjenstande. Der findes fine kunst
grep at fremstille et folks præstationer, politik, livsformer til
synelatende med al agtelse, men dog paa samme tid slik, at
man vækker en følelse av fremmedartethet og motvilje. Dei
er de leilighetsvise, skarpt tilspidsede bemerkninger paa uven
tede steder, hvorved læseren likesom overrumples og som bo
rer sig fast i hans sind som piler med mothaker. Tilsidst ikke
at forglemme, at pressen arbeider med et visst forraad av ste
reotyper som «det engelske demokrati» eller «den preussiske
militarisme». Disse uttryk, som saa at si er kanonisert ved gam
mel bruk og unddraget nærmere prøvelse, indpræges i læseren
som fordomme. Ingen vil motsi, at han skylder pressen me
gen værdifuld berikelse av sin viden om fremmede folk ogsaa.
Men overskuer man dens virksomhet i det hele, er det vel
neppe for meget sagt, nåar man paastaar, at den langt mer
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
