Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Om forstaaelsen av fremmede folk - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om forstaaelsen av fremmede folk.
avhængig av, at hver enkelt tilegner sig dette uhyre kompleks
av företeelser, da er den praktisk talt uopnaaelig. Heldigvis
behøver man ikke at stille denne fordring. Saken ligger langt
heller slik an, at man formaar at trænge ind til en folkearts
centrum fra ethvert livsomraade. Ganske visst faar man et for
skjellig syn paa den, eftersom man nærmer sig den fra det
politiske, det religiøse eller det kunstneriske livs side, men hvil
ken vei man saa vælger, vil man dog stadig støte paa de op
rindelige kræfter, som danner alle folks livsformer og gjennem
trænger og bestemmer dem, og idet man faar tak i disse
oprindelige kræfter, har man nøklen til forstaaelsen i sin haand.
Jeg maa faa lov til at forklare mig nærmere ved et eks
empel. La os sætte, at en mand efter den naturlige art av
sine interesser indskrænker sig til at granske engelskmændenes
politiske liv. Han kan da neppe undgaa visse iøinefaldende
iagttagelser av almen art. Han blir opmerksom paa den merk
værdige konservatisme hos engelskmændene, som pietetsfuldt
bevarer engang vedtagne institutioner, seiv nåar de har overlevet
sig seiv og allerede mistet sin egentlige betydning ogværdi. Han
lar dem rolig leve videre i nutiden, til de viser sig som en vir
kelig hindring for tidens behov. Først da beslutter han sig
til at omskape eller ophæve dem. Det praktiske behov har
avgjørelsen. Fra det henter man sine politiske overbevisnin
ger og opgaver, ikke fra systemer eller teorier. Han er, kunde
man si, i politikken repræsentant for den induktive fremgangs
maate, idet han helt igjennem gaar ut fra enkelttilfælde og
enkeltproblemer, og han danner her en meget lærerik mot
sætning til baade franskmænd og tyskere, hvorav de første er
begavede politiske konstruktörer og systematikere, fødte for
fatningmakere, mens tyskerne gjerne grunder sine politiske
meninger paa filosofiske eller etiske læresystemer. Og om
vor iagttager, seiv bare overfladisk, tar et overblik over det
politiske livs historie og teknik i England i de sidste tohundrede
aar, saa vil det være ham paafaldende, at det i det hele tat
har fuldbyrdet sig likesom efter visse spilleregler. Altid var
det de to samme store partier, som har kappedes om at hævde
eller erobre regjeringsmagten. Da hvert av dem vet, at stats
maskineriet engang kommer i dets haand, har begge interesse
av at bevare dette maskineri i god og virkedygtig stand. Da
hvert av dem maa regne med muligheten av et nederlag,
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
