Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Om forstaaelsen av fremmede folk - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
saa har ele begge interesse av at behandle motstanderen med
en viss billighet og skaansomhet som du gjør mot mig,
saa gjør jeg mot dig! Der danner sig paa denne maate en
uskreven lov om overenskomster, sedvaner og hensyn, som
intet av de to partier ustraffet krænker og hvis uantastelighet
litt efter litt har præget sig dypt i nationens bevissthet. Men
den samme sportsaand møter man io paa alle omraader av
det offentlige og mangengang ogsaa av det private liv i Eng
land. Overalt kan man spore engelskmændenes begavelse og
forkjærlighet for den induktive fremgangsmaate, og den samme
konservatisme som i politikken kjendetegner ogsaa engelsk
kunst, nåar den endnu like til henimot 1675 bevarer sammen
hængen med den gotiske formgivning og saa allerede efter et
tidsrum av ikke stort over et par menneskealdre som de
første i Europa vender tilbake til denne seiglivede tradition.
Disse antydninger vil vel saa flygtige de ogsaa er dog
være tilstrækkelige til at overbevise om, at forstaaelsen av et
folk ikke i første række avhænger av mængden og utstræk
ningen av stoffet, men at den beror paa, hvordan man har
forarbeidet og gjennemtrængt det. Det grundlag, hvorpaa
Hehn har opbygget sin bok om Italien, er betragtelig snevrere
end det Taine har git sine «Notes sur I’Angleterre». Allike
vel er, takket være de to mænds høie og sikre aandelige sko
lering, i begge tilfælde maalet, en dyp og omfattende forstaa
else av folkene, naadd paa en like mønstergyldig maate.
Det er i denne sammenhæng værd at mindes, at evnen
til at forståa fremmede folk vel aldrig har været saa høit ut
viklet i Europa og frembragt saa fortræffelige ydelser som
under den humanistiske dannelses blomstringstid, altsaa rundt
tat saan i de første to menneskealdre av det 19de aarhundrede.
Mangeslags aarsaker virket sammen hertil, men ingen faktor
hadde større indflydelse end dannelsessystemets opbygning.
Dannelsen hvilte paa studiet av oldtidens to store folk. Man
stod overfor dem med aapent, fordomsfrit sind: de var ikke
at frygte som politiske eller økonomiske konkurrenter, og feil
tagelser ved personlig iagttagelse var man forsaavidt ikke ut
sat for, som de forlængst var borte. Hvad man søkte og fandt
ved studiet av deres sprog, deres litteratur, deres kunst, det
var til syvende og sidst billedet av folkearten hos to nationer
av høieste rang, og takket være den historiske fjernhet lot
174
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
