Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Om forstaaelsen av fremmede folk - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om forstaaelsen av fremmede folk.
stormagter i videnskap, finans og presse, og til disse retter
han en indtrængende appel om at overta «etslags faglig for
mynderskap over menneskeheten» og at slutte «en ny trippel
alliance i den nye idealismes tjeneste». Midlet til at naa dette
maal finder han i en «tankeutveksling mellem fagmænd». For
statsmænd og jurister er midlerne til tankeutveksling allerede
skapt, men for videnskapens mænd opfindere, kemikere,
ingeniører, som Galsworthy specialiserer dem og for finans
mændene maa maskineriet til international tankeutveksling
først bygges. Han henviser eksempelvis til en ny forfatterklub i
London, som vier sig til internationale venskapsbestræbelser.
Han fordrer, at pennens mænd uavladelig præker og indpren
ter kulturbesiddelsens fællesskap og helligdom, og han vil, at
pressen for fremtiden utøver sin magt i fair play’s aand, be
kjender sig til den ærlige journalists grundsatser og praksis og
avslaar «at staa uindskrænket til tjeneste for partiet og den
patriotiske lidenskap».
Overveier man disse forslag nærmere, saa maa man dog
minde om, at det maskineri til international tankeutveksling,
som Galsworthy tar til orde for, ogsaa bestod allerede før
krigen og var temmelig mangesidig utviklet. Vi hadde inter
nationale videnskabelige arbeidsutvalg. Jeg skal bare nævne
det vigtigste : videnskapsakademiernes Internationale arbeids
utvalg —de er blit knust av ententen. Vi hadde internationale
kongresser, som bød videnskapens mænd anledning til per
sonlig berøring, tankeutveksling hvordan franskmændene
og belgierne endnu den dag idag stiller sig til disse foran
staltninger, er for bekjendt til at behøve nærmere omtale.
Vi hadde internationale organisationer, paa politisk, social
økonomisk, religiøst, litterært grundlag. De internationale för
bindelser inden den videnskabelige og litterære verden var ial
fald særlig livlig, og ikke saa sjelden foretok repræsentanter
for hele stænder eller grupper besøk i fremmede land. Hvad
finansen angaar, saa er det den almindelige mening; at den
har været meget international og at det ikke har skortet dens
repræsentanter paa internationale förbindelser og erfaringer.
Naar nu hele nettet av alle disse förbindelser blev sønderrevet
som spindelvæv av krigens stormvind, betyr det da ikke at
hengi sig til et farlig selvbedrag, nåar man antar, at det for
fremtiden skulde vise sig motstandsdygtigere? Og maa man
181
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
