Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: De klassiske dyder og anarkiets moralister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De klassiske dyder og anarkiets moralister
blodets og fødslens fortrin? Vær maateholden, vær retfærdig,
vær ikke for aktiv, sier Theognis. Midten er bedst av alt,
og saaledes vil du vinde dyden som er saa vanskelig at naa.
Paa retfærdighet beror i en sum den hele dyd. Men retfær
dighet hænger sammen med det skjønne, det maateholdne,
det ikke altfor aktive. For grækerne stod der en stor og al
vorlig patos bak denne livsanskuelse. Mennesket kunde blot
opnaa et visst maal av rigdom, magt og kundskap at stræve
utover det vakte gudernes misundelse og blev aldrig ustraffet,
Livet bekræftet dette hver dag og til alle tider. Denne begræns
ningens lov som hadde retfærdighetens høihet over sig, var
hos grækerne personifisert i Nemesis, og de kaldte hende
med rette guddommelig. Aischylos sier: «Fra alders tid
findes en tro blandt menneskers slegt, nåar en mands lykke
blir for stor, faar den et avkom som ikke blir barnløst: av
lykken spirer for slegten en uendelig fordærvelse. Men jeg
har min egen tro. Den onde handling har et avkom som
ligner sit ophav, men i den retfærdiges hus trives lykken altid
slegt efter slegt.» Nemesis blir retfærdighetens vogter, og i
de største græske tragedier, som hos Platon, er det denne
gudinde som hyldes, Nemesis behersker verden. Midl i den
græske kulturs hellige lund staar denne strenge og høie gud
indes billede. Det er fra denne lund fru Justitia stammer.
Det var en streng dame med faste principper. Ikke særlig
sympatisk set paa med vor tids øine. Hun var klartseende,
litt temperamentsløs og übøielig. Hun taalte ingen letten, ingen
lyrik, ingen stemningsagitation. En fjern, skarp, übehagelig at
mosfære likesom omgav hende en fraseløs übønhørlighet,
som blåaste al forvrøvlet omtrentlighet væk. Men det stod
respekt av kulden, og seiv om hun var streng, fru Justitia,
saa var hun ikke blind. La loven være streng, mente klas
sicismen, men menneskene overbærende.
Ved fru Justitias side gik saa hendes yngre søster Tem
perentia maateholdet, selvbeherskelsen. De kaldte hende
Sofrosyne. Stilhet og ren, klar luft fulgte med hende. Græske
ynglinger hadde omsværmet hendes milde skjønhet, hendes
ungdom og fornemhet og stemt lyren til hendes pris. Filo
soferne beundret hendes enkle sikkerhet og stille menneske
lighet. Klassicismen førte hende ind i vort liv, og ved festerne
danset hun med ungdommens gratie uten en utfordrende
189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
