Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: De klassiske dyder og anarkiets moralister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De klassiske dyder og anarkiets moralister.
eller paa Louvois som mente, at «der krævedes et parket av
statsministre for at bedømme et slikt verk». CorneihVs tra
gedier skulde altsaa være skuespil å la «De unges forbund»
eller «Paul Lange og Tora Parsberg», og man kunde da som
bakgrund for hans tragedie forme enslags politisk miliø-skil
dring å la Taine ved at minde om Mazarins berømte replik
til den spanske ambassadør, hvor kardinalen spøkte med
«at i Frankrike hverken en anstændig frue med sin mand eller
gatepiken med sin elsker nogensinde gik i seng uten at de i for
veien hadde tat sig en omgang politisk diskussion.» Corneilles
tragedier skulde saaledes egentlig ikke være andet end tidens
politiske diskussioner sat paa vers.
Heller ikke race-teoriene har Corneille undgaat, og man
har pekt paa at denne klassiker som normanner hadde sam
menhæng med de skandinaviske vikinger. Herfrå har man
saa villet utlede som hans digtnings grundvæsen kranglevoren
het og spidsfindighet, «ce gout de chicane et plaiderie que
ses héros apportent a délebérer au défendre leurs actes». Saa
smigrende det i og for sig vilde være om vore to gamle ur
dyder hadde kunnet bidra til at utforme den franske klassi
cisme, er det vel paa et andet grundlag Corneille’s store og
skjønne digterskikkelse maa bygges op end ved at en eller
anden Ola Svipumaasen muligens i tidernes morgen som
slagsbror hadde fulgt Ganger-Rolf til Frankrike og saa til
feldigvis hadde slaat sig ned paa en gaard i nærheten av
Corneille’s stammor efter at ha stukket ned en del av gaard
brukerne i omegnen.
Mest typisk förekommer det mig at denne forlegning av
klassisk livsindhold kommer frem i et vistnok meget lærd
arbeide over «Filosofien i Norden» av Anathon Aall, utgit
av vort Videnskapsselskap. Her søkes Holberg tegnet som en
slags radikal individualist, en forløper for Kierkegaard, Ibsen
og Nietszche. Det virker straks noget forbløffende at tænke
sig denne klassiske, konservative, enevoldselskende samfunds
borger som anarkist, der drømmer om at sætte torpedo un
der arken. Og Aall citerer for anledningen fra «Folkefienden»:
«Og kommer det saa vidt, sier jeg av mit fulde, inderste hjerte:
la hele landet lægges øde, la hele folket utryddes.» Det
er noksaa fjernt fra det billede man faar av Holberg ved at
læse hans skrifter paa en enkel og ufilosofisk maate. «Men
199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
