Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: De klassiske dyder og anarkiets moralister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De klassiske dyder og anarkiets moralister.
Det er en skam for menneskeslegten at en saadan komedie
som Erasmus Montanus overhodet har eiet og kommer til
at eie et moralsk point og ikke virker som et burlesk paafund.»
Vi har nu naadd til, at det er intet mindre end «en skam
for menneskeheten» ikke at se Jean de France og Galilei;
Jacob v. Tyboe og Holberg, Erasmus Montanus og Ibsen,
fritænkere og revolutionære i nyere tid under samme etiske
synsvinkler, og det faar bli et aapent spørsmaal for norsk
filosofi om man kan naa længer i «burleske paafund» eller
om «særhaatten»s høidepunkt er naadd.
Holbergs digtning som Moliéres henter stort set sin komiks
idé fra motsætninger mellem en tidsalders menneskeideal og
tidsalderens menneske. Dette møter vi mere eller mindre
tydelig fremhævet i de fleste av hans karakterkomedier, men
ingen steder saa markert som i Erasmus Montanus. At
forene lærdom med bon sense og almindelig folkevet var
netop en av klassicismens livsproblemer. Man maatte ikke
docere, holde foredrag over hoderne paa folk, men tale for
nuftig, enkelt og menneskelig. Man maatte ikke mase og
insistere, spille individ i tide og utide. Man maatte ikke
skape sig, ti affektation er igrunden uttryk for aandens ledig
gang, idet alvorlige interesser befrir for vrøvlet. Fru Prudentia
behøver ikke netop at ha opslaat sin bopæl i de lærdes
studerrum. De kan ældes ien liten kreds av idéer som de
ikke seiv har undfanget og blir tiltrods for sin kundskaps
masse skakkjørte og sterile. Manden med altfor glubsk appetit
kan godt ha daarlig fordøielse, og klassicismen visste at store
kundskaper godt lot sig forene med en særdeles middelmaadig
intelligens, likesom der fandtes betydelige aander som visste
meget litet. Forøvrig blir en mand med sund sans aldrig
middelmaadig. Fagdannelsen maatte derfor præges av vet og
av almendannelse, eliers blev man den lærde pedant, det vil si
en mand som livet og samfundet ingen bruk hadde for. Det
er dette som gjør Erasmus til en komplet løierlig mand.
Han snakker over hoderne paa folk, fylder bøker med like
gyldig, uoriginal lærdom, tykke indstillinger med meditationer
hentet allevegne fra, han er den tørre fanatiker og juridiske
ødeland av livsværdier, den filosofiske papegøie. Antikken
hadde i sofisterne sine friluftssnakkere og tankeakrobater,
og Cicero sier et sted spøkefuldt, at han ikke kan tænke sig
201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
