Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: De klassiske dyder og anarkiets moralister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De klassiske dyder og anarkiets moralister.
vorlig haandbevægelse Alceste forlate scenen. Med hendes
hjælp er det den enkelte og samfundet faar se at ordne sine
mellemværender, ja, for den saks skyld ogsaa menneskene
med guddommen. Ikke de store fagter, kjære Alceste. Frem
for alt intet hysteri. Hverken moralsk, filosofisk eller politisk.
Ingen særhaatt.
I hele den europæiske litteratur findes vel ikke et digter
verk hYor den hensynsløse opposition mot den klassiske livs
anskuelse kommer mere brutalt frem end i Ibsens «Brand».
Her haanes «hin lunkne middeltemperatur i blodet, der gjør
det umulig for de skikkelige sjæle at begaa en daarskap i
stor stil». Hvor sindighet hersker ser Brand kun halvhet.
Mot denne sætter han sit «intet eller alt». Han forkaster en
hver form for kompromis, det være prostens og fogdens livs
klokskap eller det unge brudepars livsglæde. Han ødelægger
sin menighet, sit eget forhold til sin mor, sit barn, sin hustru,
som han driver i døden. Han er revolutionær ødelægger
og anarkist, der intet bygger op, men bare river ned. Av
blomstrende liv skaper han et stort sluk som griner imot os.
Han har forpagtet sandheten. Vi andre stakkars mennesker
skal alle ind i hans sandhetsform. Han er storinkvisitor som
kræver hele menneskeheten paa baalet. «Feilen stikker i,»
sier Ibsen et sted, «at hele menneskeheten er mislykket. Naar
mennesket kræver at leve og utvikles, saa er dette stormands
galskap.» Altsaa torpedo under arken. Den aandsretning
Brand repræsenterer staar ikke alene i motsætning til klassi
cismens I’ancien regime, men stiller sig i motsætning til alt
hvad I’ancien regime er, til alt hvad gammelt fellesskap,
gammel kultur heter. Brand er den mest typiske repræsentant
for den romantiske, moralske anarkisme. Denne aandsret
ning har i høieste grad præget vor tid, og Ibsens verdensry
kan for en del forklares ut fra at hans verker utvilsomt
kunstnerisk set er det mest fuldkomne, mest prægnante ut
tryk netop for denne vor tidsalders anarkiske mentalitet.
Det er vel første gang i historien at en hel verden har levet
paa denne mentalitet, trives og utvikles, det vil si, synes at
trives og utvikles paa trods av og i motsætning til alt hvad
gammel kultur, gamle traditioner og gamle moralbegreper
har bygget op.
Bak Ibsens «Brand» staar en av de mægtigste filosofskik-
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
