Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leif E. Scheen: Paradesengen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paradesengen.
utvikling paa samme tid som personerne ved hjælp av ordet
tok stilling til den ytre «uavvendelige» handling. Sidste akts
katastrofale fyndord karakteriserte saaledes baade individet og
dets forhold til det givne borgerlige miljø. Med den truende
eller resignerte aforisme var personlighetens avsløring og
karakterens utvikling fuldbyrdet. Ordet eksploderte. Voilå tout.
Det er behovet for denne replikmæssige belysning av de
optrædendes karakter som Heiberg efter de to kritikeres me-
ning ikke har tilfredsstillet. Han har stanset karaktererne i
deres utvikling allerede i midten av anden akt. Han lar film
apparatet henlede publikums opmerksomhet paa de mate
rielle behov og de efterlattes jordiske hylster, istedenfor
at koncentrere den om deres sjælelige utvikling som
er det ene fornødne.
I midten av anden akt gjør Lindgren sin entré. Det
er altsaa ham som kverker Alfsønnerne i deres karakterut
vikling og som gjør den komiske virkning saa forstemt at
den fortrækker. Hvis dette virkelig var tilfælde, vilde det
være meget at beklage. For netop nu mener digteren at moroen
skal begynde for alvor!
Heiberg har nemlig anvendt halvanden akt til at belyse
Alfsønnernes karakter. Gjennem samtalens hverdagslige, übarm
hjertige replikker har de blottet sig i den grad at deres karak
ter i midten av anden akt ikke har yderligere utvikling behov.
Vi kjender dem. Nu venter vi bare at de skal gaa over fra
ord til handling. Ved hjælp av ord og situationer har
digteren latt os ane muligheten av at Alfsønnerne kan være
istand til at gjøre de latterligste ting. Ja han har endog for
beredt os paa det værste, paa den «blasfemiske» handling, ved
at la komediens latterligste optrin finde sted umiddelbart før
Lindgrens ankomst. Han lar Alfsønnerne i den grad beruse
sig i tanken paa den storslagne begravelse at faren allerede
ligger lik i deres bevissthet. Efter Frans’ deklamatoriske tale
er det naturlig at Julius tror at faren e r død. Dette er kome
diens blasfemiske optrin. Handlingens mand indfinder
sig i det psykologiske øieblik. Arrangementsprøven kan be
gynde. Liket er tilsalgs.
Dette at Alfsønnerne tar farens død paa forskud gjør at
Lindgren kommer som kaldet. Dramatikeren Heiberg har
aldrig hat et saa genialt paafund som dette. Det kaster nem-
239
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
