Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Minda Ramm - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Bukdahl.
hvad der ofte gør hendes Skikkelsers Psykologi mangelfuld
og ensidigt udført.
Denne Hensigtens større Formaal har ofte i vor senere
Kvindekunst svækket Menneskeskildringens Tilforladelighed
og Tilstrækkelighed, hvorved de enkelte Bøger maaske har
vundet i Aktualitet men tabt i Kunstens lange Løb.
Skulde jeg med faa Ord sige, hvad der er den altid lurende
Fare for al Kvindekunst, er det dens Tendens til af et godt
Hjerte at omvurdere Virkeligheden, hvad der i Kunst vil
sige et uredeligt Forhold mellem Illusionen og dens psyko
logiske Forudsætninger.
Tidligt øjnede Minda Ramm denne Fare, saa tidlig,
at hun undgik den i sin første Bog «Lommen», der ellers
ved sit Motiv en Lærerindes forhutlede Tilværelse indbød
til at havne i hint uredelige Forhold mellem Illusion og
Virkelighed, der ogsaa kan kaldes Sentimentalitet.
Fra denne første Bog og til hendes sidste Novelle «Vin
ter» har hun fastholdt én Linie, der kan udtrykkes som den
uafkortede Virkelighedsindsigt.
«Vinter» er en lille, skarp Skildring af nogle Vejarbej
dere, en Kat og en Hund. Katten er blevet skræmt af Hun
den, kryber op i et Træ og bliver siddende uden at nogen
ændser den, indtil den falder ned af Sult og Kulde. Et
stykke graat trøstesløs Virkelighed er her tegnet, Virkelig
heden uden Naade og uden Forsoning, saadan som den er
uden alle de Illusioner og Lykkelegne, Mennesker af en Slags
Selvopholdelsesdrift dækker dens sande Ansigt med. Nøgternt
og uden en sentimental Tåare afdækker hun her Menneske
sind i et graat Miliø, fører Skildringen til Bunds i dens
trøstesløse Uafkortethed, saa vi læser hver Sætning med
Genkendelsens Kulde. Det er det store ved Minda Ram ms
Kunst i dens rolige, undertiden lidt skeptiske Virkeligheds
iagttagelse. Det gør den til et Særsyn indenfor vor Kvinde
litteratur, der oftere er et forundret Udbrud over Verdens
Uretfærdighed end en rolig Konstatering af denne.
Minda Ramm lader sig aldrig henrive, ikke et Øjeblik
taber hun Virkeligheden af Syne, thi hun kender den og hun
kender dens Uomgaaelighed, og hun sætter sin Stolthed i
ikke at forveksle en Luftspeiling med selve Ørkenen. Denne
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
