- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femogtredivte aargang. 1924 /
299

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - II. Klassekampteorien før Marx

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Klassekampens teori.
kamp «dass struggle» förekommer første gang i «Northern
Star» i 1844 i en artikkel av O’ Conn o r, men det blir brukt
som om det længe hadde været almindelig i bevægelsen,»
skriver den udmerkede kjender av socialismens historie,
M. Beer.
Paa sin sværmerisk-fantastiske maate hadde Georg Biich
ner allerede i begyndeisen av 1830-aarene i Tyskland præ
diket nødvendigheten av klassekampen for at befri de fattige.
Nu var det bare at gjøre ett skridt til for at gi klasse
kampteorien den skikkelse, hvori den i vore dage behersker
proletarsocialisternes sind: det var dens forbindelse
med socialismens idé. Denne forbindelse blev fuld
endt i praksis av forskjellige parlier indenfor den franske
socialisme, særlig «kommunisterne», alt i 1830-aarene. At alle
rede den engelske chartistbevægelse i langt større utstræk
ning end det hittil har været antat, hadde forenet social
ismens idé med arbeiderbevægelsens og klassekampens idéer,
har M. Beer paavist.
Den første som saa denne forbindelse og har paavist
dens historiske betydning er, saavidt jeg kan se, Lorenz
von Stein. Hvorfor, spør denne skarpsynte forsker, er de
socialistiske teorier blit av slik betydning i vor tid? Og
svarer: fordi de i sig bærer et element som har git dem liv
«sin sande livskraft henter de fra en anden kilde —. Hvor
skal en kunne finde det baand, som sammenknytter social
ismen med kommunismen og begge med deres inderste liv
til samtiden? . . . Det er proletariatet. Det er denne
klasse, socialismen saavel som kommunismen har for øie:
Hele proletariatets betydning skriver sig fra de tilstande,
vi taler om, ti de har sit ophav i følelsen av den ulykke det
er sunket ned i, og alle dets drømme, forhaabninger og pla
ner er sammenfattet i dem og delvis fremslillet som et i
grunden fuldfærdig system.» Denne tanke: at proletar
bevægelsen og socialismen hører sammen, var dengang endnu
ny. Og den blev av forkjæmperne for den fredelige social
isme brændemerket som utslag av reaktion (!). «Det er
en av reaktionen, navnlig av von Stein ivrig utbredt feil
tagelse, at socialismen bare fremgaar av proletariatet,» skriver
M. Hess.
Og nu først kom Karl Marx.
299

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:33:41 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1924/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free