Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - III. Klassekampteorien hos Marx og marxisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassekampens teori.
De er derfor (!) uskikket til at gjøre sine interesser
gjældende i eget navn, det være sig gjennem et parlament
eller et konvent. De kan ikke repræsentere sig seiv, de maa
bli repræsentert.» Derfor stemmer de for Bonaparte (!).
Bønderne har ogsaa skaffet alle konsekvente marxister store
vanskeligheter saavel i teoretisk som i praktisk henseende, nåar
det gjaldt at bringe klasseprincippet til anvendelse. Sovjetrepu
blikken har maattet beslutte sig til det kompromis at være en
«arbeider- og bonderepublik», de tyske kommunister vil efter
det russiske forbillede danne et «arbeider- og bondeparti»: sta
dig fører den konsekvente gjennemførelse av klasseprincippet til
dets opløsning. Den sidste betydelige marxfortolker kommer
til den resignerte slutsats: Bonde-«klassen om den da i
streng marxistisk forstand overhodet kan bli kaldt klasse.»
Men de «gjenstridige» bønder er ikke den eneste hin
dring som stiller sig i veien for en konsekvent anvendelse
av klasseprincippet. Vanskeligheter opstaar seiv om en
antar som givet avgrænsningen av de personer som danner
en klasse av det übestemte begrep klasseinteresse.
Aabenbart skal efter Marx’s opfatning en klasse være en
gruppe av personer med likeartcde interesser. Hvad betyr
«interesser»? hvad betyr like interesser?
Interesser i marxsk forstand d. v. s. mægtige, overvei
ende, herskende interesser, er de økonomiske. (Overensstem
mende med den materialistiske historieopfatning, hvis psyko
logiske mening som vi alt ofte har hat anledning til at
fastslaa bestaar i antageisen av de økonomiske interessers
overhøihet.) De økonomiske interesser beholder fremforalt
ogsaa forrangen for de politiske: «naturnødvendighet, de
menneskelige naturegenskaper . . . (mennesket er et økonomisk
væsen») . . . interessen holder medlemmerne av det borger
lige samfund sammen, det borgerlige og ikke det politiske
liv er det virkelige utgangspunkt.»
Konstruktion av Frankrikes historie under Napoleon 111.
Det franske bourgeoisi gav efter statskupet avkald paa sin politiske stilling,
for ikke at skade sine økonomiske interesser. De tilstaar at «deres egne inter
esser byr dem at undgaa selvstyrets farer, at det er nødvendig for at faa ro
i landet fremforalt at faa bragt bourgeoisiparlamentet til ro, at de for at op
retholde sin samfundsmæssige magt übeskaaret, maa bryte ned den politi -.ke
magt, at det private bourgeoisi bare kan fortsætte med at utbytte de andre
klasser, og kan bare sorgløst glæde sig over eiendom, familie, religion og orden
303
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
