Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - III. Klassekampteorien hos Marx og marxisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 Samtiden. 1924.
Klassekampens teori.
den rette interesse for en proletar (nåar ikke han)? Det gjør
den kommunistiske teoretiker med bistand av sin idealsamling.
Den rigtige interesse er altsaa bekjendelsen til kommu
nismens principper. At gjøre dette kommunistiske ideal ens
tydig med proletariatets «rigtige» klasseinteresser, er altsaa
ret og slet bluff. Ogsaa paa denne vei løper klasseprin
cippet ut i den rene meningslöshet, opløser sig seiv.
Men denne interessebegrepets dobbelthet maa nu med
nødvendighet ogsaa føre til fuldstændig ødelæggelse av klasse
begrepet. Idet Marx vilde ta hensyn til denne dobbelthet,
gik han ogsaa til opstilling av et dobbelt klassebegrep: under
bruk av den engelske tankeformel skiller ban mellem
en klasse i sig seiv og en klasse for sig seiv. Den første er
igrunden bare en mulig vordende klasse, d. v. s. omfatter de
personer som efter sine livsforhold kunde ha en fælles in
teresse. Klassen for sig seiv er den aktuelle, den egentlige
klasse: det er en gruppe av personer som har fælles interes
ser. Men da disse interesser kan være falske og rigtige, saa
er klassen i ophøiet forstand, den egentlige klasse gruppen
av de personer som har de rigtige klasseinteresser: d. v. s,
kommunislerne.
«De økonomiske forhold har først forandret befolkningens masse til ar
beidere. Kapitalens herredømme har skapt en fælles situation og fælles inter
esser for denne masse Saaledes danner denne masse allerede en klasse like
overfor kapitalen, men er ikke blit det for sig seiv. Under (fagforenings)
kampen finder den masse sammen, konstituerer sig som klasse for sig seiv.
De interesser de forsvarer, blir klasseinteresser. Men interesserne er endnu
«falske», det er kommunisternes opgave at forvandle dem til rigtige. «Kommu
nisternes næste maal er. . . utformingen av proletariatet til klasse»
(understreket av mig).
Dette kunstlede klassebegrep som maa dannes for at
kunne opretholde klassekampprincippet og gi det absolut
gyldighet for fremforalt at kunne anvende det i den kommu
nistiske propaganda, er dog overhodet ikke noget uttryk for
en social klasse, men for et politisk (klasse-)parti.
Den store, mægtige prolelarklasse er gjennem alleslags trylle
kunster forvandlet til en haandfuld iødiske intellektuelle og
desperate dementer fra alle samfundslag, som danner det
kommunistiske parti.
Ikke mindre eventyrlig blir hos Marx læren om klasse
staten ved forstrækning av klassebegrepet.
305
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
