Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - III. Klassekampteorien hos Marx og marxisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werner Sombart.
særpræg sig utvihomt ogsaa fra særlige sociologiske og psykologiske omstæn
digheter.
Internationalismen er en gammel arv efter den ældre socialisme
paa en tid da denne endnu var indstillet paa propaganda og oplærelse. St.
Simon spottet over moralisteme som dadlet den individuelle egoisme, men
derimot forherliget den nationale egoisme, patriotismen. St. Simonisternes
manifest av 1830 forkynder som maal: Ett folk menneskeheten. Fouriérs
Phalanstérer er utbredt over hele jorden og blir regjert av et overhode. Ow en
vil gjennem federation av de socialistiske smaasamfund naa frem til verdens
republik. Pierre Leroux stiller menneskeslegtens enhet som midtpunkt i
sit system. Moses Hess agiterer for ideen om en verdensrepublik, fordi en
isolert fransk republik ikke er mulig.
Den tydelig antityske, derfor antipatriotiske og følgelig internationale atmo
sfære, hvori den mest bestemte utformning av proletariatidéerne fandt sted,
og hvori fremfor alt Marx og Engels levde, er kjendt nok. Jeg nævner endnu
et sted av et brev fra Arnold Ruge, fordi Ruges vidnesbyrd er særdeles værdi
fuldt, det viser hvor dypt tidsaanden var grepet av internationalitetens idé, nåar
seiv en mand som Ruge, emnet til en god patriot, det han ogsaa senere blev,
likevel var grepet av den almindelig; sygdom. Ruge skriver til Stahr 28de
mai 1844: «Har sandheten, har friheten et fædreland, eller er hele jorden det
eneste værdige monument for aanden som b-frier sig seiv idet den tar form.
Fædrelandet er fanen for tvedragt mellem folkene; friheten er tegnet paa deres
forsoning. Den Fichteske indskrænkethet er kommet til sin slut .. .
T3Tskerne har siden frihetskrigen tilstrækkelig bevist sin uforstand nåar det
gjældcr frihetsspørsmaal . . . Hvilket folk er et urfolk og vet allikevel ikke
andet end at frihet og slaveri er synonyme begreper? Tyskerne . . . Fichte er
far til den forsnævring som fører den utyske titel: «Tysk patriotisme» isteden
for «tysk suverænitet» og Fichte har i Berlin faldt fra revolutionen, det
samme har Hegel ...»
Naar en mand som Ruge kunde skrive slik: hvorledes maatte da ikke
deres syn være, som av slegt eller av skjæbne var blit rotløse, fædrelands
løse naturer. Det var ikke jødedommen alene, som fremmet internationalismen,
selv om den sikkerlig har bidrat til dens avstivning. Efter en notis i fyrst G 1 od
wig von Hohenlohe-Schillingförsfs memoirer (s. 397) skal Marx
engan* overfor Maxime Ducamp ha begrundet sin fædrelandsløshet med
følgende ord: «hvorledes vil De at vi skal være patrioter, vi som siden Titus
ikke har hat noget fædreland.» Ogsaa rene ariske mæcener som Engels var
ivrige internationalister og endnu lidenskabeligere anti-nationalister, dels fordi
tiden førte det med sig, dels fordi de var blit fædrelandsløse.
Man miades det engelske forord som Engels skrev til «Den arbeidende
klasses stilling», hvori han hilser de engelske proletärer «som mennesker, som
medlemmer av menneskehetens store, almindelige familie», men ogsaa hans
vakre ord om «Nationalstat» hvis snarlig «opløsning» han haabet paa (brev
veksling nr. 3) for at opnaa den rette forstaaelse av marxismens internatio
nale iudstilling.
c) Da klasseinteressen som den økonomiske er den ster
keste, har den altid forrangen, ogsaa f. eks. for den natio-
310
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
