Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Burchardt: En katolsk digter: Francis Thompson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN KATOLSK DIGTER: FRANCIS
THOMPSON.
I sit essay om Shelley har Francis Thompson tegnet et bil
lede av denne digter som i meget ligner ham seiv. Han
saa i Shelley symbolet paa det evige barnesind ophøiet i nte
potens: han hadde barnets indbildningskraft, han stormet
over æterens marker og jaget den rullende verden; han dan
set ind og ut av Himmelens porter; universet var hans leke
kammer, og gulvet laa’strødd med hans brutte drømme.
Barnet var for Francis Thompson uskyldighetstilstanden
paa jorden, i barns selskap forsvandt hans skyhet, og det var
til Himmelens barnekammer han ønsket sig efter sin død.
«Vet du hvad det er at være et barn?» spør han i essayet
om Shelley. «Det er at være noget ganske forskjellig fra det
voksne menneske av idag. Det er at ha en sjæl endnu vaat
efter daabens vand, det er at tro paa kjærlighet, at tro paa
skjønhet, at tro paa troen. Det er at være saa liten at alferne
kan naa op og hviske i dit øre, det er at skape græskar om
til vogner og mus til hester, det er at leve i et nøtte
skal og anse dig seiv som konge over uendelige verdener.
Nåar vi i vore drømme blir os bevisst at vi drømmer,
er drømmen paa kanten til at briste; nåar vi i vort liv blir
os bevisst at vi lever, begynder vor onde drøm.»
Til denne onde drøm kan al Francis Thompsons smerte
føres tilbake. Det var en drøm som i hans tilfælde be
gyndte tidlig og varte livet ut. Dens forutsætning var barnets
sensible reaktion mot kameraternes tankeløse erten. Thomp
son kom aldrig til at overvinde sine første indtryk. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
