Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Burchardt: En katolsk digter: Francis Thompson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Burchardt.
I sit forhold til voksne var Thompson altid sky; i
hele hans liv synes det kun at ha været tre mennesker som
helt ut har hat hans fortrolighet : Mr. Meynell, Mrs. Meynell
og Coventrv Patmore, alle i sjelden grad beslegtede sind.
Hans stilling til kvinden er karakteristisk. Han har oprinde
lig næret en tydelig foragt for hendes kjøn. «Hvorledes er
det mulig,» heter det i digtet til Mrs. Meynell, «at hun kan
skrumpe ind til det usle fængsel som er kvindelighet?» Og
hans digtcyklus «A Narrow Vessel» gir endnu skarpere uttryk
for det ’samme. Kvinden søker at undskylde sin synd, mens
manden tar den paa sig. Kvinden elsker ikke at elske; hun
hater manden fordi han faar hende til det, og for denne uret
som han begaar imot hende, vil hun straffe ham. «Jeg el
ingen kvinde,» sier manden, «jeg visste ikke at kjærlighet
kan øve hatets gjerninger. La der være mindre kjærlighet
og mindre av kvinden i din elskov.»
«A Narrow Vessel» er Thompsons eneste indgaaende be
handling av kjønsforhold. Erotiske digte er ellers sjeldne,
et digt som «Dream-Tryst» var skrevet over erindringen
om et barn. Det er da ogsaa betegnende at «A Narrow Vessel»,
skjønt delvis bygget over en personlig oplevelse, alene blev
skrevet for allegoriens skyld. Hans egen fremstilling er vel
værd at gjengi: Kvinden avviser mandens kjærlighet i forhold
til dens renhet. Hun gjør det ut fra et instinkt som tilsier
hende at denne kjærlighet er saa dyp, at hun umulig kan
øve gjengjæld. «Kärret truer med at sprække under kjærhg
hetens flom». Hun vender sig til en anden, fra hvis elskov
hun har mindre at frygte. Men hun ser ikke at i det øiebhk
hun seiv begynder at elske, vil hun øse sin kjærlighet ut ovcr
en mager og ufrugtbar jordbund, mens hun hos den første
kunde ha høstet tusenfold. Dette, fortsætter Thompson, er
nøiagtig sjælens forhold til Gud. Sjælen føler at den gud
dommelige kjærlighet kræver alt; men den er ræd for at over
gi sig helt, og den falder lettet og glad tilbake paa en eller
anden menneskelig kjærlighet paa dens eget lave plan, og
den absolutte selvopgivelse som den vægret sig ved at gi til
Gud, øser den ut som belønning for det mest lumpne og halv
hjertede vederlag. Men seiv om vederlaget er aldrig saa stort,
ja om det er saa rikt som mennesker formaar at yde, maa
det allikevel efterlate sjælen tom og utilfreds, for i den jor-
324
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
